Pinligt nederlag og dårligt spil i Viborg

- 23/09/11
Pinligt.

Så enkelt kan vores indsats i kampen mod Viborg HK beskrives. Trods en super start med føring på 6-3 efter ni minutter gik det helt galt. Resten af halvlegen blev tabt 14-4 - efter et spil, der slet ikke fungerede og manglende løsninger i angrebet, som blev mødt af et offensivt og taktisk velforberedt Viborg-mandskab.

Vi blev ganske enkelt løbet over ende i det sidste kvarter af 1. halvleg og bagud 17-10 ved pausen var kampen afgjort. Det blev 20-10 efter seks minutter i 2. halvleg og 12 minutter før tid var vi bagud 25-15.

Så fik vi lidt mere tempo i spillet, mens Viborg tog mere løst på opgaven. Det betød, at vi fik pyntet på resultatet til sidst, men nærmere end fem mål kom vi aldrig.

Vi fungerede ikke - hverken som hold eller individuelt - og trods den positive start kom den rigtige indstilling aldrig frem.

Kampen bød på debut til den nye ukrainske spiller, Olexandr Shevelev, som kom på banen i 2. halvleg.



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere