Pokalkamp i Holstebro fastlagt til lørdag 1. september

- 21/06/12
Vi får en hektisk start på september, når vi præcis en uge  før ligaen indledes med hjemmekamp mod AG København spiller  1 /8 finale i pokalturneringen på udebane mod bronzevinderne fra Team Tvis Holstebro. Kampen spilles lørdag 1. september kl. 16.00 i Gråkjær Arena i en kamp, hvor den nye vestjyske træner-duo, Klavs Bruun Jørgensen og Michael Bruun, får sin officielle debut.

Det er igen i denne sæson vores målsætning at komme i Final4 ligesom i sidste sæson, hvor vi tabte finalen til AG København. Det betyder, at 1/8-finalen  i Holstebro skal vindes, og sker det, resterer der "kun" en kvartfinale.

Vi skal til Holstebro igen allerede i tredje runde i ligaen, så de to hold får set en del til hinanden i september.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere