​René Antonsen har gennemgået en vellykket operation

- 09/03/21

Vores anfører har været igennem en vellykket operation for den brækkede knogle i hånden, som han pådrog sig i søndagens kamp mod Århus Håndbold.

René forventes derfor at være tilbage på træningsbanen om fem ugers tid. Derefter er det uvist, hvornår han præcist kan være tilbage i kamp.

Det var dog det bedst tænkelige scenarie af de mulige, selvom vi altså nu desværre er uden René i en længere periode.

På trods af den succesfulde operation må vi derfor bl.a. undvære vores anfører i de to EHF Champions League 1/8-finaler mod FC Porto i starten af april.  
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere