Sejr på 27-23 over Skanderborg i første træningskamp

- 02/08/12
Vi vandt sæsonens første træningskamp 27-23 over Skanderborg Håndbold  efter føring på 11-10 ved pausen.   Kampen blev spillet i Han Herred Fritidscenter i Fjerritslev - og arrangeret i samarbejde med Fjerritslev IF, der er en af vores mange samarbejdsklubber. 

Det var første træningskamp for begge mandskaber - og begge med mange nye spillere. Det satte sit præg på spillet, hvor begge hold spillede i højt tempo med en del tekniske fejl som følge. 

Vi var uden højre backen Johan Jakobsson, der er til OL, og i vort første angreb stødte Kristian Kjelling sammen med Kenneth Peters med det resultat, at Kjelling beskadigede næsen og ikke kunne spille videre. Han måtte efterfølgende sendes til undersøgelse på sygehuset. 

Johan Jakobssons fravær gav fuld spilletid til Martin Larsen i angrebet, og svenske Tobias Aren benyttede sin første kamp i Aalborg-trøjen til at blive topscorer med syv mål.

Målscorere for Aalborg Håndbold: 

Tobias Aren 7 (3), Jacob Bagersted 4, Jan Lennartsson 4, Martin Larsen 3, Luka Mitrovic 3, Jeppe Green 2, Håvardt Tvedten 2 (1), Morten Slundt 1 og Nicas Barud 1. 

Målscorere for Skanderborg Håndbold: Michael Pedersen 4, Kasper Povlsgaard 3, Andreas Væver 3, Mads Bjørn Eriksen 3, Andreas Lønberg 3, Lasse Justesen 2, Buster Juul 2, Morten Kirk Olesen 1 og Jesper Johannesen 1. 










Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere