Sidste træningskamp: Mod GOG fredag i Suldrup

- 22/08/12
Fredag kl. 18.00 gælder det sidste træningskamp for Nikolaj Jakobsens og Morten Bjerres tropper, når vi spiller i Stensbo-Hallen i Suldrup mod GOG.

Sidste træningskamp, før vi på tirsdag 28. august kl. 18.45 blænder op for kampen om sæsonens første titel, Super Cuppen, hvor vi møder Bjerringbro-Silkeborg.

GOG har sat kursen mod en hurtig tilbagevenden til ligaen og er manges favorit til den direkte oprykning fra 1. division i denne sæson. Holdet trænes af den tidligere spiller, Jakob Larsen, og har til denne sæson forstærket sig med blandt andre den tidligere landsholdsspiller Henrik Knudsen, der er vendt tilbage fra tysk håndbold, og Minik Dahl Høegh, der tidligere har hamret mål ind for GOG og Fredericia i ligaen og senest har spillet for HC Fyn i 1. division. På holdet er også fortsat Kasper Jørgensen, spillende direktør i klubben.

Vi har Johan Jakobsson tilbage efter OL, og sidste fredag viste han storform i Kiel med 11 mål i to kampe.



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere