Skjern kommer på besøg

- 17/04/21

Søndag aften spiller vi vores anden slutspilskamp, når Skjern Håndbold gæster Jutlander Bank Arena. Kampstart er kl. 20.00, og opgøret vises direkte på TV2 Sport.

Ingen af holdene fik den ønskede start på slutspilspuljen. Vi led desværre et nederlag i Skanderborg i første slutspilskamp, mens Skjern på hjemmebane måtte se sig slået af TTH Holstebro.

Der er derfor ingen tvivl om, at der venter et brag søndag aften mellem to mandskaber, der begge jagter at komme på sejrskurs.

Opgøret bliver det nyeste i en lang række af opgør mellem os og vores grønblusede rivaler de seneste sæsoner – og det har budt på mange tætte kampe undervejs.

I denne sæson har vi haft overtaget i de to indbyrdes opgør i grundspillet. I første halvdel af sæsonen hentede vi en tomåls-sejr i Skjern, mens vi i det omvendte opgør for en måned siden fuldførte et flot comeback på vej til en 32-29 sejr.

Der er gået en uge siden vores seneste kamp, og tiden er blevet brugt på at rette skarpt mod søndagens opgave, hvor vi går benhårdt efter tredje sejr på stribe mod Skjern.


Gæt kampens resultat i samarbejde med Beierholm
Kan du gætte kampens resultat, har du i samarbejde med Beierholm mulighed for at vinde en fed præmie - gæt med her. Sidste frist for deltagelse i konkurrencen er søndag kl. 20.00.  

Luksusbaby.dk - Kampens Spiller
I forbindelse med opgøret skal vi også have kåret ”Luksusbaby.dk - Kampens Spiller”. Afstemningen foregår via dette link (du kan først stemme efter kampstart), og ved at afgive din stemme deltager du automatisk i konkurrencen om et gavekort på 500 kr. til Luksusbaby.dk.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere