Syv spillere med deres respektive landshold

- 03/01/22
Kalenderen siger 2022, og vi har sendt syv spillere til EM med deres respektive landshold. Det drejer sig om følgende syv:
  
  • Henrik Møllgaard, Danmark
  • René Antonsen, Danmark
  • Aron Pálmarsson, Island
  • Kristian Bjørnsen, Norge
  • Sebastian Barthold, Norge
  • Felix Claar, Sverige
  • Lukas Sandell, Sverige - tiltræder senere.
 
Danmark

Henrik Møllgaard med 180 landskampe på CV'et har for første gang anfører og slutrundedebutant René Antonsen med sig.

Det danske landshold skulle have mødt Norge torsdag 6. januar, men som blev aflyst torsdag formiddag. Norge og Danmark står stadig til at møde hinanden lørdag 8. januar kl. 16.00.

Danmark er i Gruppe A med Montenegro, Slovenien og Nordmakedonien, og de indleder slutrunden d. 13. januar mod Montenegro. 


Island
Aron Pálmarsson er efterhånden noget af en kending på det islandske landshold, hvor han inden slutrunden står noteret for 152 landskampe.

Island skulle have mødt Litauen to gange som et led i de sidste forberedelser, men som begge er blevet aflyst som konsekvens af Covid-19.

Det islandske landshold er i Gruppe B sammen med Portugal, Holland og Ungarn. Deres første aktion er d. 14. januar mod Portugal. 

Norge
På det norske landshold har vi ligeledes en garvet herre med 150 landskampe i Kristian Bjørnsen samt en slutrundedebutant i Sebastian Barthold.

Norges optakt til slutrunden er lig Danmarks og møder formentligt hinanden til en enkelt testkamp lørdag, inden det går løs i Slovakiet.

Norge er i gruppe F sammen med Rusland, Slovakiet og Litauen. De indleder slutrunden mod Slovakiet d. 13. januar.

Sverige
Med Sverige har vi vores to skarpe skytter i Felix Claar og Lukas Sandell, som begge var med ved Sveriges seneste to slutrunder i 2021, VM og OL.

Lukas Sandell blev far nytårsaften før tid og er derfor endnu ikke tiltrådt den svenske trup.

Forud for slutrunden venter der to testkampe mod Holland, som begge afvikles i Sverige d. 6. og 8. januar.

Sverige er i gruppe E med Spanien, Tjekkiet og Bosnien & Herzegovina og spiller første kamp ved slutrunden d. 13. januar mod sidstnævne.

Vi glæder os til at se drengene i aktion!
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere