Tre spillere udtaget til bruttotruppen til U 18-landsholdet

- 22/09/11
Aalborg Håndbold har tre spillere med i den trup på 28 spillere, der er udtaget til det nye U 18 landshold. Det er Simon Hald, Martin Kærgaard og Christian Jensen. De to førstnævnte spiller til dagligt på Aalborg Håndbolds U 18, mens Christian Jensen spiller på U 16.

Tidligere hed landsholdene U 17 og U 19, men nu gælder det de nye årgange, og her står Claus Dalgaard-Hansen i spidsen for det nye U 18 landshold med Per Sabroe som assistenttræner og Michael Bruun som målmandstræner.

Spillerne samles til træning i Kolding 2.-4. oktober.

Simon Hald, der er venstre back på klubholdet, benyttes primært som stregspiller i landsholds-regi - samme position, som Martin Kærgaard spiller. Christian Jensen er højre fløj.

Vores U 18 og U 16 spiller begge i 1. division, der er landets bedste række, og de indleder begge turneringen nu på lørdag 24. september. Kampene spilles i Nibe-Hallen, og Randers HH er modstanderen i begge kampe.  U 18 spiller kl. 12.00 og U 16 kl. 13.30.



Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere