Turen går til Skjern

- 15/10/21

Lørdag eftermiddag skal vi igen i aktion, hvor der venter os en spændende udfordring på udebane mod Skjern i HTH Herreligaen.

Den seneste periode har budt på IHF Super Globe og senest en EHF Champions League kamp, og efter knap to uger uden ligahåndbold retter vi nu igen blikket mod den hjemlige liga. 

Efter et nederlag i ligapremieren har vi vundet de seneste fem kampe, og vi jagter derfor nu den sjette ligasejr på stribe.

Lørdagens modstander er et point efter os i tabellen med 9 point efter deres første syv kampe, og der venter derfor et spændende opgør med to vigtige point på spil.

Kampstart er kl. 16.10, og er du ikke én af de knap 100 Aalborg-tilhængere, der tager turen til Skjern, kan opgøret følges direkte på TV2. 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere