Vi begynder hjemme mod Nordsjælland

- 23/06/11
Aalborg Håndbolds første kamp i ligaen i den nye sæson bliver på hjemmebane i Gigantium Arena mod Nordsjælland onsdag 7. september kl. 19.30.

Dermed får hjemmeholdet allerede i den første kamp mulighed for at revanchere sig for to ærgerlige nederlag til nordsjællænderne i slutningen af sidste sæson.

Forinden bliver der dog lejlighed til for hjemmepublikummet at se Aalborg Håndbold i aktion. Det er torsdag 25. august kl. 19.00, når holdet i den traditionelle pre-season kamp møder sølvvinderne fra Bjerringbro-Silkeborg.

Allerede ugen efter skal Jakob Vestergaards tropper ud i sæsonens første betydningsfulde kamp, nemlig 1/8-finalen i Nordea Cup, på udebane mod GOG, der spiller i 1. division i den kommende sæson. Kampen spilles i Gudme onsdag 31. august.

Spillerne genoptager træningen efter ferien mandag 25. juli, hvor de mange nye spillere træner med for første gang, og allerede ugen efter spilles første træningskamp, som er mod de norske mestre fra Haslum. Derefter følger deltagelse i KFUM-mesterskaberne, kampe mod Viborg HK, Mors-Thy og pre-sæson kampen mod BSV.

Vi følger forberedelserne tæt her på www.aalborghaandbold.dk.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere