​Vi er i pokalfinalen

- 19/06/21

Efter endnu en pragtpræstation af hele holdet sikrede vi os lørdag eftermiddag en plads i finalen ved Santander Final4, da vi besejrede GOG 35-31 i semifinalen.

I kampens indledning var vi lidt rustne oven på onsdagens DM-triumf, men det tog ikke mange minutter, før vi fik timingen helt på plads igen.

Vi stak derfor fra GOG-mandskabet i løbet af første halvleg og gik til pause foran 17-13.

Efter pausen fortsatte vi de gode takter, og vi holdte GOG på afstand hele vejen i en intens anden halvleg.

I målet brillerede Simon Gade og Mikael Aggefors med hele fem straffekastredninger tilsammen, mens Nikolaj Læsø viste vejen i offensiven med otte scoringer. 

Nu venter der et rent nordjysk finaleopgør mod Mors-Thy, der vandt deres semifinale mod Skjern tidligere på eftermiddagen. Finalen ved Santander Final4 spilles søndag kl. 16.00 i Jyske Bank BOXEN.

Du kan stadig nå at være en del af pokalfesten på tætteste hold ved at købe din billet til finaledagen lige her.

Matchfacts:

GOG målscorere:
Mathias Gidsel 14, Emil Jakobsen 4, Simon Pytlick 3, Oscar Bergendahl 3, Kasper Kildelund 2, Morten Olsen 2, Emil Lærke 2, Frederik Bo Andersen 1.

Aalborg Håndbold målscorere:
Nikolaj Læsø 8, Buster Juul 7, Lukas Sandell 6, Mark Strandgaard 6, Felix Claar 4, Henrik Møllgaard 2, Benjamin Jakobsen 1, Magnus Saugstrup 1.

Udvisninger:

GOG: 2 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 6 x 2 min.
 
Redninger:

Viktor Hallgrimsson: 3/24 (13 %)
Søren Haagen: 4/17 (24 %)
 
Mikael Aggefors: 4/12 (33 %)
Simon Gade: 9/31 (29 %)
 
Dagens tilskuertal i Jyske Bank BOXEN var 5.000.


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere