Vi vinder bronze efter en sejr over Pinheiros

- 09/10/21
Vi vinder dagens bronzekamp og kan derfor tage medaljerne med hjem til Aalborg efter en sejr over brasilianske Pinheiros på 34-29.

I indledningen af kampen fulgtes holdene ad. Cirka halvvejs i første halvleg fik vi bedre fat i forsvaret, samtidig med at vi fortsatte det gode offensive spil og kunne derfor udbygge føringen fra 7-6 til 15-7 og gå til pause med en føring på 19-11.

Pinheiros kom godt fra start i anden halvleg og indhentede hurtigt med et par mål. Kampen blev præget af, at Pinheiros spillede langsomt og trak farten ud af spillet. Sejren kom dog aldrig i fare, og der blev spilletid til stort set alle mand.

Natten til søndag går turen hjem med ankomst søndag eftermiddag. Allerede onsdag venter der atter en kæmpe udfordring, når vi jagter to vigtige point på hjemmebane mod Meshkov Brest. 

Aalborg Håndbolds målscorere: 
Buster Juul 6, Felix Claar 5, Jonas Samuelsson 4, Lukas Sandell 4, Nikolaj Læsø 4, Sebastian Barthold 4, Jesper Nielsen 3, Andreas Holst 1, Martin Larsen 1, Kristian Bjørnsen 1, René Antonsen 1.

Pinheiros' målscorere: 
Philipp Seifert 6, Edney Oliveira 4, Caue Baptiste 4, Tarcisio Oliveira 3, Diogo Hubner 3, Marcos Da Silva 3, Fabio Marques 2, Gulherme Gama 2, Mateus Martins 1, Joao Ribeiro 1.

Redninger:

Simon Gade: 11/37 (30 %)
Nichlas Ludvigsen: 1/4 (25 %)

Mateus Martins: 9/41 (2 %)

Udvisninger:

Aalborg Håndbold: 3 x 2 minutter.
Pinheiros: 1 x 2 minutter,


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere