​Yderligere en spiller smittet

- 05/03/21
 
Fredag fik vi igen foretaget coronatests, og vi har nu fået svarene for disse. De har desværre vist, at Benjamin Jakobsen også er smittet med coronavirus.
 
Benjamin udviser ingen symptomer på coronavirus. Tidligere på ugen blev Simon Gade, Magnus Saugstrup og Lukas Sandell testet positiv. De er alle i bedring og har det efter omstændighederne godt.
 
- Først og fremmest er vi rigtig kede af det på Benjamins vegne. De øvrige spillere og ledere omkring holdet har testet negativ ugen igennem. De er derfor nu ude af isolation og kan dermed træne en enkelt gang lørdag inden søndagens kamp mod Århus, siger direktør Jan Larsen.
 
Vi er dermed oppe på fire smittetilfælde i alt, og ifølge ligareglementet kan en kamp først udsættes i tilfælde af fem smittetilfælde hos et af holdene.
 
Der vil blive foretaget yderligere coronatests lørdag og søndag, og såfremt alle disse viser sig at være negative, vil søndagens kamp mod Århus derfor blive afviklet som planlagt.
 


Tilbage til oversigten

 
 
Eksklusivpartnere