pokal header web (2)

”Virtuel Guldfest” fredag 1. maj kl. 19.00

I disse tider kan vi jo desværre ikke fejre DM-titlen på sædvanlig vis – men vi synes alligevel ikke I skal snydes for en fejring. Vi har derfor arrangeret en alternativ form for guldfest, som kommer til at foregå live på vores Facebook-side fredag 1. maj kl. 19.00.

Vi håber, at du vil sidde klar hjemme i sofaen med et koldt glas af din yndlingsdrikke og skåle med os undervejs.

I anledning af den virtuelle guldfest har vi allieret os med nogle af vores gode samarbejdspartnere, som kan sørge for en god gang mad til fejringen.

Victors Køkken, Ostemanden fra Vindblæs og Kelds Pølser har derfor alle disket op med et knaldtilbud på en guldmenu, som I kan hygge jer med under fejringen – samtidigt med at du støtter Aalborg Håndbold ved at støtte vores samarbejdspartnere.

Der er både mulighed for den ”færdige pakke”, mens det også er muligt selv at tilberede en lækker menu. Du kan se mere information omkring de enkelte tilbud her – vær opmærksom på særlige bestillingsfrister hos de enkelte partnere.

Under den virtuelle guldfest vil følgende personer deltage: Direktør Jan Larsen, cheftræner Stefan Madsen, anfører René Antonsen og viceanfører Henrik Møllgaard.

De vil sammen med jer hjemme i stuerne fejre DM-titlen på bedst mulig vis under de givne omstændigheder, give deres besyv på sæson 2019/2020, mens de også vil se frem mod den kommende sæson. Der vil derudover desuden blive præsenteret spændende nyheder fra klubben.

Vi håber rigtig meget, du vil følge med på vores Facebook-side og tage del i denne alternative fejring af det danske mesterskab.
 

BSH10

Sejr i forårspremieren mod BSH

En tæt topkamp blev først afgjort i de sidste fem minutter, hvor Niklas Landin spillede en hovedrolle i sejren på 29-26. Efter knap halvanden måneds ventetid gjaldt det lørdag eftermiddag...
Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-SC Magdeburg Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold forlænger med Fabian Norsten

Den svenske målvogter fortsætter som minimum i Aalborg Håndbold indtil sommeren 2027. Fabian Norsten kom til Aalborg Håndbold i sommeren 2023 og har siden da udgjort en stærk målmandsduo sammen...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Mors-Thy Håndbold Foto: Henrik Hansen

Antonsen om premierekampen: “Jeg har glædet mig sindssygt meget”

Lørdag går det atter løs i Herreligaen, når Aalborg Håndbold gæster BSH. Se optakt til kampen med anfører René Antonsen. https://youtu.be/7-ttG-0UC1w Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Jysk Arena i...

Håndbold i verdensklasse