HISTORISK TILBAGEBLIK

Den internationale scene

Vi trådte ind på den internationale scene i sæsonen 2010-2011, da vi debuterede i Champions League – i starten som AaB Håndbold, inden Aalborg Håndbold så dagens lys ved indgangen til 2011.

Siden har vi været flittig international aktør og rundede 100 Champions League-kampe i sæson 2022-2023, suppleret med 12 kampe i EHF Cup (der nu hedder EHF European League) og 3 kampe i IHF Super Globe, der rangerer som VM for klubhold.

De hidtidige højdepunkter kom med kort mellemrum i 2021, da vi erobrede sølv i Champions League og kvalificerede os til IHF Super Globe, hvor vi vandt bronze. I 2024 var vi tilbage ved EHF Final4, hvor de regerende mestre SC Magdeburg blev besejret i semifinalen. Endnu engang krydsede vi klinger med Barca i finalen, som vandt knebent 31-30. Vi kunne derfor endnu engang tage fra Köln med sølvmedaljer i verdens største klubturnering.

I 2026 var vi for tredje gang med blandt de fire sidste hold i Køln, men måtte tage til takke med fjerdepladsen efter semifinale mod Barca og bronzekamp mod SC Magdeburg.

12 gange i EHF Champions League

Hele 12 gange har vi vist flaget i Europas – og verdens – stærkeste klubturnering, EHF Champions League.

En markant opadgående kurve nåede en foreløbig kulmination i 2021 med vores første Final 4-deltagelse og sølvmedaljer, en præstation der blev gentaget i 2024.

I 2026 deltog vi for tredje gang ved EHF FINAL4 i Køln, hvor vi dog måtte nøjes med fjerdepladsen.

Her er vores præstationer på den internationale scene:

2026-2027
EHF Champions League

For 12. gang er vi med i verdens fornemmeste klubturnering, hvor vi i det indledende gruppespil møder Paris Saint-Germain, HC Zagreb og Celje Pivovarna Lasko.

I det spændende nye format kræver det en andenplads i dette gruppespil for at kvalificere sig til hovedgruppen, hvor yderligere 10 kampe venter.

2026-2027
2025-2026
EHF Champions League

Som regerende danske mestre deltog vi for 11. gang i Machineseeker EHF Champions League. 

En andenplads i gruppespillet gav direkte kvalifikation til turneringens kvartfinaler, hvor Sporting CP blev besejret samlet med 68-67.

Ved Truckscout 24 EHF FINAL4 i Køln tabte vi semifinalen mod Barca efter forlænget spilletid, inden SC Magdeburg trak sig sejrrigt ud af kampen om tredjepladsen.

2025-2026
2024-2025
EHF Champions League

For 10. gang var vi med på den største håndboldscene for klubhold ved Machineseeker EHF Champions League.

I gruppespillet mødte vi HBC Nantes, SC Magdeburg, Industria Kielce, OTP-Bank Pick Szeged, PPD Zagreb, Kolstad Håndball og Barca.

For første gang nogensinde lykkedes det os at besejre Barca, da vi i februar 2025 sejrede efter en sidste-sekunds redning på straffekast af Niklas Landin.

Via en andenplads kvalificerede vi os direkte til kvartfinalerne, hvor Füchse Berlin blev endestationen efter nederlag både ude og hjemme.

2024-2025
2023-2024
EHF Champions League

Nr. 2 i gruppespillet med 19 point for 14 kampe.

Vi mødte PSG, THW Kiel, Industria Kielce, OTP Bank-Pick Szeged, RK Zagreb, Kolstad Håndball og Eurofarm Pelister.


Direkte avancement til kvartfinalen. Samlet sejr over Telekom Veszprém på 64-60.


Sejr over SC Magdeburg i semifinalen ved Final4 28-26.


Nederlag til Barcelona i finalen 30-31.

2023-2024
2022-2023
EHF Champions League

Nr. 5 i gruppespillet med 13 point for 14 kampe.

Vi mødte Barcelona, THW Kiel, Vive Industria Kielce, RK Celje, Elverum Håndball, Pick Szeged og HBC Nantes.


Nederlag i 1/8-finale mod GOG: 30-28 hjemme, 32-24 ude.


FINAL4-vinder: SC Magdeburg.

2022-2023
2021-2022
EHF Champions League

Nr. 1 i gruppespillet med 22 point for 14 kampe.

Vi mødte Zagreb, Montpellier, Vardar, Meshkov Brest, Pick Szeged, THW Kiel og Elverum.


Nederlag i kvartfinale mod Telekom Veszprém: 29-36 ude, 37-35 hjemme.


FINAL4-vinder: Barcelona.

2021-2022
Oktober 2021
IHF Super Globe

I kraft af andenpladsen i EHF Champions League 2021 blev vi inviteret til den 14. udgave af IHF Super Globe, verdensmesterskabet for klubhold.

Turneringen blev afviklet i Jeddah, Saudi-Arabien, 5.-9. oktober 2021 med deltagelse af 10 hold fra 4 kontinenter.


Vi vandt i kvartfinalen 38-29 over Al-Wehda fra Saudi-Arabien, men måtte i semifinalen bøje os 30-32 mod SC Magdeburg, selv om vi længe var i vinderposition undervejs.

I bronzekampen fik vi hurtigt krammet på EC Pinheiros fra Brasilien og vandt 34-29 efter pauseføring på 19-11.

SC Magdeburg sikrede sig VM-titlen med finalesejr på 33-28 over FC Barcelona.

Oktober 2021
2020-2021
EHF Champions League

Nr. 4 i gruppespillet med 14 point for 14 kampe.

Vores modstandere i gruppen var Celje, Motor, Zagreb, Nantes, THW Kiel, Barcelona og Telekom Veszprém.

Sejr i 1/8-finale mod FC Porto: 29-32 ude, 27-24 hjemme (videre på flest udebanemål).

Sejr i kvartfinale mod Flensburg-Handewitt: 26-21 hjemme, 29-33 ude.


FINAL4 i Köln:
Sejr i semifinale mod Paris Saint-Germain: 35-33.
Nederlag i finale mod Barcelona: 23-36.

2020-2021
2019-2020
EHF Champions League

Nr. 4 i gruppespillet med 15 point for 14 kampe.

I gruppen mødte vi Elverum, Zagreb, Celje, Pick Szeged, Flensburg-Handewitt, Paris Saint-Germain og Barcelona.


Vi skulle have mødt FC Porto i 1/8-finalen, men EHF besluttede pga. corona-virussen at aflyse 1/8-finaler og kvartfinaler, og de fire deltagere i Final 4 blev fundet på basis af placeringerne i gruppespillet.


FINAL4-vinder: THW Kiel.

2019-2020
2018-2019
EHF European League

I sæsonen 2018-2019 trådte vi ind i 2. kvalifikationsrunde og eliminerede Winterthur, 31-29 hjemme og 29-24 ude.

I 3. kvalifikationsrunde måtte vi strække gevær mod Füchse Berlin. Vi lagde ud med at vinde 31-29 hjemme, men tabte 23-28 i Berlin.

Füchse Berlin nåede finalen, men tabte til THW Kiel.

2018-2019
2017-2018
EHF Champions League

Nr. 8 i gruppespillet med 5 point for 14 kampe.

Vores modstandere var Flensburg-Handewitt, Celje, THW Kiel, Meshkov Brest, Paris Saint-Germain, Telekom Veszprém og Vive Kielce.


FINAL4-vinder: Montpellier.

2017-2018
2015-2016
EHF European League

I sæsonen 2015-2016 kvalificerede vi os til gruppespillet med to sejre over St. Gallen, 30-20 hjemme og 32-28 ude.

I gruppespillet var vi i pulje med Magdeburg, Granollers og Dinamo Bukarest.

Vi opnåede fire point i seks kampe, hvilket ikke rakte til en plads i kvartfinalen. Vores enlige sejr undervejs skabte dog respekt, 26-25 hjemme over Magdeburg.

2015-2016
2014-2015
EHF Champions League

Nr. 4 i gruppespillet med 7 point for 10 kampe.

Vi spillede mod Dunkerque, Kadetten Schaffhausen, Pick Szeged, Motor og Vive Kielce.
Nederlag i 1/8-finale mod Barcelona: 11-31 hjemme, 22-29 ude.


FINAL4-vinder: Barcelona.

2014-2015
2013-2014
EHF Champions League

Nr. 4 i gruppespillet med 8 point for 10 kampe.

Modstanderne i gruppen var Flensburg-Handewitt, La Rioja, HSV Hamburg, Gorenje Velenje og Drott Halmstad.
Nederlag i 1/8-finale mod Barcelona: 22-29 hjemme, 20-31 ude.


FINAL4-vinder: Flensburg-Handewitt.

2013-2014
2010-2011
EHF Champions League

Nr. 6 i gruppespillet med 6 point for 10 kampe. Kun de 4 bedste gik videre.

Vi mødte Medvedi, Kadetten Schaffhausen, Pick Szeged, Dinamo Minsk og Valladolid.

FINAL4-vinder: Barcelona.

2010-2011

Håndbold i verdensklasse