SPORTSEFTERSKOLEN AABYBRO – SEA

Sportsefterskolen Aabybro - SEA

Om skolen

Sportsefterskolen Aabybro er en almen efterskole med særlig fokus på sport. Skolen arbejder ud fra et grundtvigiansk livssyn og en demokratisk grundholdning. Gennem dette søger man at give eleverne livsmod og livsoplysning, og gøre dem til aktive medborgere i såvel det nationale som det internationale samfund.

Skolen har 50 medarbejdere og 260 elever. På Sportsefterskolen Aabybro findes både 9. og 10. klasse, men begge klassetrin følges i den boglige undervisning.

Beliggenhed

Skolen ligger midt i Aabybro by ca. 20 km nordvest for Aalborg og 15 km fra Vesterhavet ved Blokhus. Aabybro er med knap 7.000 indbyggere hovedby i Jammerbugt Kommune og er trafikalt set et knudepunkt med ca. 170 daglige afgange med lokale busforbindelser – der er ca. fire afgange til Aalborg i timen. Desuden ligger skolen 15 minutters kørsel fra Aalborg lufthavn.​​

Gode fysiske rammer

Skolen har gode fysiske rammer og faciliteter. Elevernes værelser er renoveret løbende over de seneste år, ligesom der er bygget nyt moderne fysiklokale og et stort springcenter. Herudover har skolen en lækker spisesal, foredragssal, dansesal, idrætshal med fuldt mål, fodboldbane, kunststofbane etableret i samarbejde med Aabybro IF, beachvolleybane og en række faglokaler.

Fitnessområde og omkringliggende faciliteter

Skolen har et kæmpe fitnessområde med alt fra frivægte, maskiner, kardio, spinning, streetworkout-spot til Calisthenics og crossfit. Ligeledes ligger skolen med få minutters gang til DGI-huset, hvor vi benytter deres haller og svømmehal. Til skolen er endvidere knyttet fire lærerboliger heraf en forstanderbolig.

Undervisning tilpasset den enkelte elev

Skolen lægger vægt på at udbyde en boglig undervisning af høj kvalitet tilpasset den enkelte elev. Alle elever har desuden obligatoriske lektioner i gymnastik. Derudover er der hver dag fællestimer og -sang. Det er efter individuel samtale også muligt at vælge fagligt fokus, hvis man af en eller anden grund har brug for et fagligt løft.

"Vi er glade og stolte over vores tætte samarbejde med Aalborg Håndbold, hvor eleverne har mulighed for at kombinere efterskolelivet med elitesport på højeste niveau."
Esben Mathiasen
Forstander SEA

Håndbold i verdensklasse