10-måls sejr et godt udgangspunkt før returkamp

Med en sikker sejr på 30-20 i det første opgør mod schweiziske St. Gallen har vi et godt udgangspunkt før den afgørende returkamp næste lørdag. Vi første 14-10 ved pausen.

Kampen var ret lige i det første kvarter, hvor gæsterne primært fulgte med i kraft af gode kontra-mål fra venstre fløj. Buster Juul havde også gang i den fra venstre fløj, og generelt havde vi godt fat i modstanderne i det etablerede spil.

St. Gallen var et teknisk velfunderet hold, men savnede især fysik i både forsvar og angreb. Vi tillod os endda at misbruge to straffekast i de første 30 minutter.

Vi kom godt fra start efter pausen, og især Emil Berggren og Martin Larsen havde gode langskud, der bragte os afgørende foran.

Andreas Palicka var stærkt spillende i målet gennem hele kampen. Sander Sagosen bød også ind med gode mål, ligesom Simon Hald foruden tre mål kæmpede sig til hovedparten af vores syv straffekast.

Vi tillod os at misbruge yderligere et straffekast i 2. halvleg, ligesom Palicka klarede det ene af St. Gallens to forsøg fra pletten.

Dagens 100-kamp jubilar, Christian Jensen, bød ind med tre scoringer fra højre fløj.

Før returkampen i Schweiz, hvor vi står med gode muligheder for at sikre os adgang til gruppespillet til foråret, skal vi i kamp igen på onsdag kl. 18.30  i Jutlander Bank Arena, når Århus Håndbold kommer på besøg i Boxer Herreligaen.

 

DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.
A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Lodtrækning til Champions League-puljerne 2026/27

Spændende kampe mod PSG, HC Zagreb og RK Celje venter i den indledende pulje i Machineseeker EHF Champions League i den kommende sæson.

Håndbold i verdensklasse