13 mål af Sagosen i norsk triumf

Yngstemanden på det norske landshold, 21-årige Sander Sagosen, overstrålede de franske mega-stjerner, da Norge vandt 35-30 i den første af to EM-kval-kampe over Frankrig i denne uge. Norge førte 12-11 i pausen i kampen, der blev spillet i Spektrum i Norge. 

Sander brugte 18 forsøg til at score de 13 mål, hvoraf de seks var på straffekast – ud af seks mulige mod Ohmeyer.

Nordmændene sætter nu kursen mod Frankrig, hvor holdene mødes lørdag kl. 18.00. 

Mikael Aggefors og Sverige sejrede sikkert 29-21 over Rusland i aftenens kamp i St. Petersburg – efter 17-10 ved pausen. 

Sverige er dermed ubesejret i puljen og kan booke EM-billetten på lørdag, når holdene mødes igen i Linkøping i Sverige. En sejr gør svenskerne sikrede på deltagelse ved EM i Kroatien til januar. 

Det danske landshold satte i dag kursen mod Ungarn, hvor holdet møder hjemmeholdet torsdag kl. 20.00. 

Martin Larsen var blandt de fire spillere, landstræner Nikolaj Jakobsen i dag sorterede fra til kampen. De tre øvrige var Nikolaj Markussen, Jacob Bagersted og Casper U. Mortensen. 

De fire skal møde ind i landsholdslejren igen på fredag og være med i optakten til returkampen, der spilles søndag kl. 20.30 i Aarhus. 

 

Aalborg-Paris

Wiesmach før BSH: "Vi skal være holde fart i bolden"

Se med når Patrick Wiesmach giver sine forventninger til lørdagens opgør og gensynet med Buster Juul.
HHD_4413

Sagosen ude på ubestemt tid

En stressbelastning i bækkenet betyder, at Sander Sagosen vil være ukampdygtig i en potentielt længere periode.
Aalborg-Paris

Se højdepunkter fra onsdagens Champions League-thriller

Se det bedste fra gårsdagens intense opgør i Sparekassen Danmark Arena.

Håndbold i verdensklasse