pokal header web

14 mål af Lindberg i aftes – klar til Gigantium søndag

Topscorer i Bundesligaen, i Champions League og i den tyske pokalturnering sidste sæson: Hans Lindberg. Klasse fornægter sig ikke hos den 32-årige danske landsholdsspiller på højre fløj hos søndagens modstander, HSV Hamburg. 14 mål for sit hold i aftes i sejren på 39-32 på udebane over bundholdet Eisenach.

Vi har talt med Hans Lindberg, 173 A-landskampe for Danmark og 494 mål, før søndagens kamp i Gigantium.

– Hvordan ser du chancerne i kampen på søndag?

 – Jeg ser klart vores fordel i, at vi har en meget større bredde end jer med 17 spillere i truppen på internationalt niveau, men der kan stadig kun være syv spillere på banen ad gangen, og I spiller på hjemmebane, så alt kan ske.
 
–  Tror du,  Aalborg Håndbold går videre fra puljen i Champions League?

– Ja, I går videre fra puljen. Det kommer til at være et tæt løb mellem Aalborg, Gorenje Velenje og La Rioja om tredje- og fjerdepladsen. Første- og andenpladsen
er et opgør mellem Flensburg og os.
 
– I vandt Champions League sidste sæson. Gør I det igen, og hvem er jeres største konkurrenter i denne sæson?

– Taget i betragtning, at det var en overraskelse,  vi vandt sidste år, så vil det være endnu sværere for os i år. Så realistisk bliver det et nej. Der er utroligt mange gode hold med i turneringen, så vores mål er at prøve at nå Final 4 igen, og derfra ved vi, at alt kan ske.
 
–   Hvem bliver tysk mester i denne sæson?

– Jeg synes, at det er utrolig åbent i år med et felt på fem hold med os selv, Kiel, Flensburg, Berlin og Rhein Neckar Löwen. Min favorit er Rhein Neckar Löwen, hvis jeg skal se bort fra os selv…
 
–   Hvordan er dit/holdets kendskab til spillerne på vores hold ?

–  Mange af spillerne har vi mødt tidligere med HSV, da de spillede for andre klubber, så jeg mener, at vi er godt forberedt.
 
–   Du  kender Nikolaj Jacobsen og Morten Bjerre fra din tid i Viborg HK – hvordan var de at spille sammen med?

– Først og fremmest  kom de med en kæmpe rutine og havde på daværende tidspunkt, prøvet alt det man drømmer om som håndboldspiller. Vi var et ungt hold, og personligt lærte jeg utroligt meget fra dem begge.
 
–  Du er på  kontrakt i HSV indtil 2017. Hvad så derefter? 

– Jeg satser på at der er flere år i mig til den tid, selv om så er 35.  Det er selvfølgelig altid et spørgsmål, om kroppen kan holde til det.  Men efter at karrieren er slut, vil jeg helt klart fortsætte inden for sporten Jeg kan godt forestille mig at blive træner en gang i fremtiden. 
 
 

Fælles afskedsreception 2025

Tre nye medlemmer i Hall of Fame

Ved gårsdagens guld- og afskedsreception blev Martin Larsen, Henrik Møllgaard og Sebastian Barthold alle indlemmet i Aalborg Håndbolds Hall of Fame.
KIF_Moelle

Kom til guld- og afskedsreception tirsdag

Tirsdag kl. 17.00 fejres DM-guldet og samtidig tages der afsked med de spillere og trænere der forlader klubben efter sæsonen.
HHD_5034

Aalborg Håndbold er danske mestre for 8. gang!

Med en sejr på 26-29 i Skjern kom DM-guldet og The Treble i hus lørdag eftermiddag. Læs mere her på siden i løbet af aftenen og vær med til at...

Håndbold i verdensklasse