2019 skal sluttes godt af

Lørdag eftermiddag spiller vi årets sidste kamp, når vi gæster Skanderborg Håndbold i Primo Tours Ligaens 17. spillerunde.

Tirsdag måtte vi skuffende se muligheden for en gentagelse af sidste sæsons pokaltriumf fordufte. Fokus blev dog hurtigt rettet mod weekendens udfordring, hvor vi er opsatte på at slutte året med en sejr.

Vi topper Primo Tours Ligaen med syv point ned til nærmeste forfølger, og en sejr lørdag vil derfor være yderst vigtig i bestræbelserne på at fastholde det komfortable forspring til vores nærmeste konkurrenter, når vi går på vinterpause.

Mod lørdagens modstander har vi tradition for nogle uhyre tætte opgør. I sidste sæson blev det til en ligasejr til hvert mandskab, mens vi ligeledes mødtes i pokalfinalen, hvor vi trak det længste strå med en etmåls-sejr efter et intenst og dramatisk opgør.

I sæsonens første møde i Jutlander Bank Arena blev det til en pointdeling efter slutresultat på 26-26.

Der er altså lagt op til en tæt kamp lørdag i Skanderborg. Til at hjælpe os i jagten på sejr er mere end 100 Aalborg tilhængere, som tager turen til Skanderborg og er klar til at give drengene maksimal opbakning, så vi forhåbentlig kan slutte året på bedste vis med to point.

Kampstart er kl. 16.00. Opgøret vises ikke på TV, men ligakampene kan som altid følges spil for spil på tophåndbold.dk.

IMG_1898

Rønningen: "Vi skal bruge vores kvaliteter bedre"

Vetle Rønningen glæder sig til at møde sin tidligere klub Skjern Håndbold, når de to mandskaber lørdag kl. 16.00 tørner sammen i Bambuni Herreligaen.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Få ledige pladser til onsdagens Champions League-brag

Vil du med til topkampen mod de franske mestre fra Paris Saint-Germain, så slå til nu mens der endnu er billetter at få.
HHD_4536

Nederlag til Fredericia HK

En kollektiv offday i begge ender af banen kostede onsdag aften dyrt, da gæsterne fra Fredericia HK vandt i Sparekassen Danmark Arena med 26-33. Patrick Helland Anderson topscorer med ni...

Håndbold i verdensklasse