Dagens 3. Finalekamp: Aalborg Håndbold – GOG
I dag slår vi dørene op til ‘det endelige opgør’, hvor det skal afgøres, hvem der kan kalde sig ‘Dansk Mester 2019’.
Intet storskærmsarrangement
Der var udsolgt til søndagens finalekamp på rekordtid. Vi har efterfølgende fået mange henvendelser på et storskærmsarrangement noget som det desværre ikke har været muligt at få tilladelse til.
Det endelige opgør
En lang sæson lakker mod enden, og søndag eftermiddag skal det endelige slag slås og de danske mestre sæson 2018/2019 skal findes i en på rekordtid udsolgt Jutlander Bank Arena.