29-årig svensker ny i målet i Aalborg Håndbold

 Det bliver den 29-årige Richard Kappelin, der afløser sin landsmand, Johan Sjöstrand, i målet i Aalborg Håndbold i næste sæson. Kappelin har indgået en et-årig kontrakt med klubben og bliver dermed makker med Ole Erevik i målet. 
 
Richard Kappelin har siden årsskiftet spillet for Al Gharafa i Qatar, efter at hans spanske klub, Aragon, kom i økonomiske vanskeligheder.  
 
Kappelin har i mange år været en af de bedste svenske keepere. Han har spillet en række U-landskampe og blev verdensmester med U 21 landsholdet i 2003.
 
Han blev svensk mester med Alingsås i 2004 og 2009, ligesom han i både 2008 og 2009 blev kåret til den bedste målmand i den svenske elite-serie. Han har desuden været blandt de højst rangerede keepere i den spanske liga i flere sæsoner.
 
– Jeg glæder mig til at komme til Aalborg Håndbold og blive makker med Ole Erevik. Den danske liga er stærk, og jeg er ikke i tvivl om, at vi igen vil blande os i toppen, siger Richard Kappelin.
 
– Kappelin er en rutineret spiller af den klassiske svenske målmandsskole, og han er en perfekt makker til Ole Erevik. Jeg er sikker på, at vi også i næste sæson får en af ligaens bedste målmandsduoer, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold. 

Håndboldens dag 1

Kom til Håndboldens Dag i Sparekassen Danmark Arena

Torsdag den 20. august og fredag den 21. august holder Aalborg Håndbold og Hummel ”Håndboldens Dag”, et storstilet gratis arrangement, hvor du kan møde Aalborg Håndbolds ligaspillere, se det nyeste...
A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Bliv klogere på vores CL-modstandere

Læs mere om vores kommende tre modstanderen i verdens Machineseeker EHF Champions League.
Skjerntest4

Ny testsejr efter stærk afslutning

Man skulle frem til de sidste 10 minutter inden Aalborg Håndbold bragte sig i front og afgjorde testkampen mod Skjern Håndbold, der endte med sejr på 31-28 efter 14-14 ved...

Håndbold i verdensklasse