3.800 har sikret sig billet til Hamburg-kampen søndag

Der er godt gang i billetsalget til Champions League-kampen på søndag kl. 13.30 mod HSV Hamburg i Gigantium.

– På nuværende tidspunkt har flere end 3.800 sikret sig billet til kampen, og vi forventer, at tallet runder de 4.000 inden søndag, siger direktør Jan Larsen. Det er en fornøjelse for os at præsentere et så stærkt hold som de forsvarende Champions League-vindere fra Hamburg for vort trofaste publikum i Gigantium. Og det bliver jo ikke dårligere af, at tyskerne har tre markante danske profiler på holdet, nemlig Hans Lindberg, Henrik Toft Hansen og Marcus Cleverly.

Det er fortsat muligt at købe billet til kampen her på hjemmesiden, ligesom det er muligt at bestille en Håndbold-menu i Carlsberg Caféen før kampen for kun 89 kr.

HSV Hamburg råder ud over de tre danskere over et klassemandskab med to-tre landsholdsspillere på hver position: Johannes Bitter, Canellas, Hens, Duvnjak, Lackovic, Djordic, Janssen, Flohr og Nilsson.

HSV Hamburg var også i kamp i aftes og vandt 39-32 på udebane over bundholdet Eisenach.

sje_hoxer

Sejr i premieren efter hård kamp mod Sønderjyske

Aalborg Håndbold sled med det spillemæssige mod en fysisk hårdt spillende modstander, der dog til sidst blev nedlagt med cifrene 28-32. Arnoldsen og Hoxer blev delt topscorer med syv mål...
Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.

Håndbold i verdensklasse