3.838 tilskuere så flot Aalborg-halvleg

Ikke færre end 3.828 tilskuere var vidne til en flot 1. halvleg af de danske mestre, da vi mødte THW Kiel i Jutlander Bank Arena. Der var tempo i angrebsspillet, forsvaret fungerede godt, og målmændene tog fra. Det gav os en fortjent føring på 16-13 ved pausen, og stemningen var i top på lægterne.  

Efter pausen skiftede Aron Kristjansson mere ud, og det betød mange tekniske fejl i angrebet, så tyskerne kom let til deres mål på kontraer. THW Kiel sikrede sig sejren på 26-24.

Vi var uden små-skadede Buster Juul og Martin Larsen, mens Patrick Wiesmach kun spillede 1. halvleg for at spare på kræfterne til de kommende kampe. Han gjorde det til gengæld flot og scorede seks mål på seks forsøg i de første 30 minutter.

THW Kiel har mange skadede spillere i øjeblikket. Bl.a. har de to stregspillere, René Toft Hansen og Patrick Wiencek, der normalt udgør midterforsvaret, endnu ikke været i kamp i de mange testkampe, der er spillet. Duvnjak er heller ikke klar efter sin operation endnu, og cheftræner Gislason valgte også at spare Niclas Landin i aftenens kamp og lod den tyske landsholdskeeper Andreas Wolf vogte målet hele kampen.

Kiels svenske venstre back, Lukas Nilsson, var i en klasse for sig selv og scorede ikke færre end 12 mål.

Målscorere for Aalborg Håndbold: Patrick Wiesmach 6, René Antonsen 5, Janus Smarason 3, Andreas Holst 3, Sebastian Barthold 2, Lovro Jotic 2, Jesper Meinby 2 og Simon Hald 1.

Målscorere for THW Kiel: Lukas Nilsson 12, Emil Öfors 4, Ole Rahmel 3, Marko Vujin 2, Christian Dissinger 1, Niclas Ekberg 1, Rune Dahmke 1, Nikola Bilyk 1 og Christian Firnhaber 1.

Vores næste testkamp er på lørdag, hvor vi møder SønderjyskE i Aabenraa.
 

Håndboldens dag 1

Kom til Håndboldens Dag i Sparekassen Danmark Arena

Torsdag den 20. august og fredag den 21. august holder Aalborg Håndbold og Hummel ”Håndboldens Dag”, et storstilet gratis arrangement, hvor du kan møde Aalborg Håndbolds ligaspillere, se det nyeste...
A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Bliv klogere på vores CL-modstandere

Læs mere om vores kommende tre modstanderen i verdens Machineseeker EHF Champions League.
Skjerntest4

Ny testsejr efter stærk afslutning

Man skulle frem til de sidste 10 minutter inden Aalborg Håndbold bragte sig i front og afgjorde testkampen mod Skjern Håndbold, der endte med sejr på 31-28 efter 14-14 ved...

Håndbold i verdensklasse