Vores nuværende sæsonkortholdere har nu mulighed for at forny deres sæsonkort.
Alle sæsonkortholdere har modtaget en mail med nærmere information, hvor det fremgår, hvordan man kan forny sit/sine sæsonkort.
– Det har været en meget lang og svær periode for vores sæsonkortholdere, og de seneste 14 måneder har de kun fået mulighed for at overvære et par kampe live i Jutlander Bank Arena det gør virkelig ondt på mig. Derfor er jeg også dybt imponeret og utrolig taknemmelig for den store tålmodighed og opbakning, vi har oplevet igennem hele denne særlige situation, siger direktør Jan Larsen og fortsætter.
– Jeg håber, at hver og en af vores trofaste sæsonkortholdere vil være med på den fortsatte rejse, og vi ser forhåbentlig frem mod en ny sæson, hvor vi igen kan fylde Jutlander Bank Arena og dele store håndboldoplevelser sammen. Inden da venter der os en uhyre spændende afslutning på den indeværende sæson, og jeg håber inderligt, at der bliver mulighed for at invitere vores sæsonkortholdere på tophåndbold, inden sæsonen er omme, slutter Jan Larsen.
Vi har i øjeblikket udsolgt af nye sæsonkortpladser til den kommende sæson. Fornyelsesfristen for vores nuværende sæsonkortholdere udløber mandag 21. juni, og derefter kan vi danne os det fulde overblik.
Er du interesseret i at blive sæsonkortholder i Aalborg Håndbold, kan du sende os en mail på info@aalborghaandbold.dk vi vil derefter sende dig en mail ultimo juni, når vi har dannet os det endelige overblik over, hvorvidt det bliver muligt at sælge yderligere sæsonkort eller ej.
OBS.: Har du sæsonkort på abonnement, er det ikke nødvendigt at forny sit sæsonkort, da det i så fald automatisk gælder til den kommende sæson.
Læs mere om priser og fordele ved sæsonkort her.