Aalborg Håndbold – De Røde Pandaer

Til den nye sæson 2026/27 lancerer Aalborg Håndbold en ny maskot: Redz, den røde panda. Mød den første gang fredag aften i Sparekassen Danmark Arena.

Aalborg Håndbold har aldrig været bange for at gå nye veje.

Således også til denne sæson, hvor et unikt samarbejde med Aalborg Zoo har inspireret designet på de nye spilletrøjer, hvilket blev afsløret i går onsdag.

Samarbejdet har dog også medført tilkomsten af en helt ny maskot i klubben.

Det begyndte med vores samarbejde med Aalborg Zoo. Her blev den røde panda en del af arbejdet med inspirationen til designet af vores spillertrøjer til den kommende sæson, og senere også vores univers.

Jo mere vi arbejdede med den, desto mere opdagede vi, at den repræsenterer noget, der passer rigtig godt til Aalborg Håndbold.

Den røde panda er anderledes. Den vækker nysgerrighed. Den er karakterfuld og får folk til at smile og glædes. Og den har en ganske særlig evne til at samle mennesker omkring sig.

Det er egenskaber, vi genkender fra vores klub.

For Aalborg Håndbold er mere end spillerne på banen.

Det er børnene til deres første kamp, alle de frivillige, vores mange samarbejdspartnere og vores medarbejdere, der alle er med til at skabe oplevelsen og fællesskabet omkring klubben.

Derfor blev den røde panda mere end et mønster på en trøje. Den blev et symbol på fællesskabet omkring Aalborg Håndbold.

Velkommen til De Røde Pandaer.

Mød Redz – Den Røde Panda

Oplev Redz til fredagens preseason-kamp

Allerede i morgen aften kan du for første gang møde vores nye maskot til fredagens preseasonkamp mod PSG og fremover til alle vores hjemmekampe.

Landshold

Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her. På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget...

Læs mere
Herreligaen

Sejr i hektisk lokalopgør

Aalborg Håndbold trak søndag aften det længste strå, da man i Slaget om Nordjylland besejrede Mors-Thy Håndbold med 28-32 på udebane. Sander Sagosen topscorer med seks mål. Efter onsdagens nederlag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse