Aalborg Håndbold henter norsk top-keeper i Elverum

Det bliver den 25-årige Morten Nergaard fra den norske top-klub Elverum, der fra 1. juli bliver makker med Ole Erevik i målet i Aalborg Håndbold. Morten Nergaard afløser  Søren Pedersen, som skifter til Mors-Thy Håndbold efter denne sæson.

Morten Nergaard regnes blandt de tre-fire bedste målmænd i Norge og er en del af det norske bobler-landshold. Han har spillet fem A-landskampe og ca. 20 kampe for U- og Y-landshold.

Morten Nergaard har altid spillet i Elverum, hvor han har været en del af førsteholdet, siden han var 16 år. Han har vundet sølv i den norske Postenliga med Elverum de tre seneste sæsoner og var norsk pokalmester i 2008, ligesom han har spillet mange europæiske kampe for klubben.

– Morten er en reaktionsstærk målmand, der som første keeper i Elverum har markeret sig blandt de bedste i den hjemlige norske liga i de seneste sæsoner. Vi tror på ham som en perfekt makker til Ole Erevik, og vi har i de to en meget stærk målmandsduo, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold.

– Efter at have spillet i Elverum i hele min karriere, så er tiden inde i at prøve mig selv af i en ny klub og en ny liga. Aalborg Håndbold og den danske liga er en drøm, der går i opfyldelse for mig. Jeg får mulighed for at udvikle mit spil yderligere, træne noget bedre og på et højere niveau, siger Morten Nergaard, der i disse dage er med i slutspillet med Elverum.
 

AAH-UNWFP jerseys web

Vores slutspil | Praktisk information til dagens jubilæumskamp

Læs praktisk info til eftermiddagens jubilæumskamp i Sparekassen Danmark Arena mod Fredericia HK.
Kopi-af-ny-bg-ny-grafik-branding-1.png

Simon Hald: "Vi vil vise, at vi er det bedste hold"

Stregspiller Simon Hald ser frem mod lørdagens jubilæumsopgør mod Fredericia HK, hvor han og resten af holdet jagter revanche.
Sporting6

Se højdepunkter fra første kvartfinale

Se de bedste øjeblikke fra den medrivende 31-31 kamp i Lissabon.

Håndbold i verdensklasse