Aalborg Håndbold møder Pelister ved EHF Youth Club Trophy

Dagens lodtrækning sender Aalborg Håndbolds ungdomshold op mod det nordmakedonske mandskab.

Kampen fungerer som en semifinale ved kvalifikationsstævnet til EHF Youth Trophy Final4, der spilles i forbindelse med Champions League Final4 i Köln i juni måned.

Aalborg Håndbolds U/17-mandskab er i kvalifikationsstævnet matchet op med holdene fra Eurofarm Pelister, Füchse Berlin og værterne fra HC Zagreb.

Overblikket over kvalifikationsstævnet ser således ud:

Mandag 30. marts kl. 12.00 – Aalborg Håndbold – Eurofarm Pelister

Mandag 30. marts kl. 14.30 – HC Zagreb – Füchse Berlin

Tirsdag 31. marts kl. 14.00 – placeringskamp om 3.-4. pladsen mellem mandagens to tabende hold.

Tirsdag 31. marts kl. 16.30 – finale om 1.-2. pladsen mellem mandagens to vindende hold.

Hele kvalifikationsstævnet afvikles i Porec i Kroatien.

Læs mere om EHF Youth Club Trophy her.

Håndbold i verdensklasse