Aalborg Håndbold møder Sønderjyske ved Santander Final4

Lodtrækningen efter aftenens kvartfinale-sejr giver semifinale mod sønderjyderne i Boxen i Herning.

Umiddelbart efter aftenens sejr på 31-25 over Skjern Håndbold i Santander Cup kvartfinalen i Sparekassen Danmark Arena blev der trukket lod til Santander Final4 i Boxen i Herning.

Her magede lodtrækningen det således, at Aalborg Håndbold i den ene semifinale møder Sønderjyske Herrehåndbold, der onsdag aften besejrede Fredericia HK i den første kvartfinale.

I den anden semifinale mødes Bjerringbro-Silkeborg Håndbold og Grindsted IF.

Førstnævnte sendte seneste sæsons pokalvindere fra GOG ud af turneringen onsdag aften, mens Grindsted-mandskabet i aftenens tidlige kamp besejrede TTH Holstebro efter to gange forlænget spilletid.

Santander Final4 spilles i Boxen i Herning i weekenden 15-16. februar 2025.

Nærmere information om billetsalg til finalestævnet følger på disse sider og på vores sociale medier.

Nyhed

Kom gratis til Faglig Håndbold 2. oktober

Bravida og Aalborg Håndbold inviterer de ældste klasser (7.-10. klasse) i folke- og efterskolerne i Nordjylland til ‘Faglig Håndbold’ onsdag d. 2. oktober i forbindelse med, at Aalborg Håndbold møder...

Læs mere
Nyhed

Fem mand ukampdygtige

Mandag var hele spillertruppen samlet igen for første gang i den nye sæson, men fem mand må fortsat vente lidt længere inden træningen kan genoptages. For Buster Juuls vedkommende er...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse