Aalborg Håndbold og Energinord indgår tre-årig samarbejdsaftale

Med den nye tre-årige aftale bliver Energinord ny Eksklusivpartner i Aalborg Håndbold og dermed blandt de største samarbejdspartnere i klubben. Begge parter ser samarbejdet som en stor mulighed for at skabe involvering og merværdi for de mange tusinde tilskuere, der i løbet af sæsonen samles til Aalborg Håndbolds hjemmekampe.
 
Energinord og Aalborg Håndbold har Nordjylland som deres hjemmebane og glæder sig derfor over, at samarbejdet fremover kan skabe rammerne for endnu bedre håndboldoplevelser for de 70.000 -80.000 nordjyder, der i løbet af sæsonen følger Aalborg Håndbolds præstationer på banen.
 
-Energinord har hjemmebane i Nordjylland, og det er vigtigt for os som virksomhed at bakker op omdet lokalsamfund, vi er en del af, siger Allan Møller Pedersen, markedschef i Energinord. De store sportspræstationer, Aalborg Håndbold har opnået, er med til at sætte Nordjylland på Danmarkskortet, og der hersker stor respekt om klubben og den ramme, der sættes for publikum, når der spilles i Jutlander Bank Arena. Det giver os en super god platform til at opnå vigtig synlighed for os, ikke kun i Nordjylland, slutter Allan Møller Pedersen.
 
Allan Møller Pedersen kan også løfte sløret for, at der i sponsoratet er påtænkt en ny og anderledes form for aktivering, der forhåbentlig kommer til at gøre det endnu sjovere at komme til håndbold. De nye tiltag forventes implementeret i løbet af foråret.
 
Hos Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold, hersker der heller ikke nogen tvivl om, at det nye samarbejde byder på mange muligheder.
 
-Allerede i vores indledende møder har det være tydeligt, at Energinord ikke er bange for at tænke utraditionelt og har et ønske om at skabe den bedste ramme for tilskuerne til vores hjemmekampe. Jeg glæder mig derfor meget til, at vi for alvor skal i arbejdstøjet i løbet af foråret. En så stor sponsoraftale er selvfølgelig med til at styrke Aalborg Håndbold, og vi ser det da også som en blåstempling af den måde, vi driver vores forretning på, at vi kan få en så stor lokal spiller med på holdet, siger Jan Larsen.
 
Energinord vil allerede være synlig på Aalborg Håndbolds spilletøj, når kampene genoptages i næste uge.
 
 
 
Fakta om Energinord:
 
Energinord A/S er en af Danmarks største leverandører af energi. Selskabet er stærkest i Nordjylland, men har hele Danmark som marked. Fra hovedsædet i Aalborg servicerer de mere end 230.000 kunder. Selskabet er forhandler af både el, naturgas og energistyringsløsninger. Derudover rådgiver selskabet også om energioptimering på alle energiarter til private, handel og industri.
 

FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.
Afslutning 2026

Antonsen og Juul i Hall of Fame

Ved tirsdagens guld- og afskedsreception blev anfører René Antonsen og fløjspiller Buster Juul indlemmet i Aalborg Håndbolds Hall of Fame.
A handball player in a light blue jersey with the number 1 stands on the court, facing forward, with a crowd of spectators in the background.

Seks spillere nomineret til EHF Excellence Awards 2026

Hele seks Aalborg Håndbold-spillere er blandt de nominerede til årets prestigefyldte priser.

Håndbold i verdensklasse