Aalborg Håndbold og Fabian Norsten fortsætter sammen

Den svenske landsholdsmålvogter har skrevet under på en ny aftale med Aalborg Håndbold gældende indtil sommeren 2029.

25-årige Fabian Norsten kom i sommeren 2023 til Aalborg Håndbold fra tyske VFL Gummersbach og har siden da opnået 137 officielle kampe for Aalborg, ligesom det er blevet til 21 kampe for det svenske landshold til blandt andet VM i 2025 og EM i 2026.

– Vi havde allerede papir på Fabian indtil sommeren 2027, men ville meget gerne fastholde vores stærke målmandsduo i endnu længere tid. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi er nået til enighed om at fortsætte samarbejdet frem til sommeren 2029.

– Vi vurderer, at Fabian og Niklas tilsammen udgør en af de allerstærkeste målmandsduoer i Europa, og med vores ambitionsniveau in mente, er det en perfekt løsning at have to så stærke keepere i truppen. Senest i lørdags så vi vigtigheden af dette, da Fabian storspillede i vores vigtige sejr i slutspillet over GOG, og vi tror stadig på, at han sammen med vores målmandstræner Michael Bruun kan løfte sit niveau endnu højere end det vi hidtil har set, siger Aalborg Håndbolds teammanager Martin Larsen.

For sympatiske Fabian Norsten selv, var det en let beslutning at skrive under på en fortsættelse med Aalborg Håndbold.

– Der er ingen tvivl om, at jeg virkelig trives her i klubben, både sportsligt og personligt. Når man hver dag bliver presset og udfordret til træning, så kan man ikke undgå at udvikle sig. Samtidig har jeg et rigtig godt samarbejde med Michael Bruun, og jeg tror ikke på, at jeg kunne finde et bedre setup i Europa end det jeg allerede har i her i Aalborg, hvorfor valget om at fortsætte var meget nemt.

– På de tre år jeg har været her, har jeg allerede været med til at vinde mange titler og få en række store oplevelser, ikke mindst Champions League Final4 i Køln i 2024, der var noget af det største i min karriere hidtil. Jeg håber og tror også på, at de kommende år vil bringe endnu flere spændende kampe og store udfordringer, hvilket jeg glæder mig meget til at være en del af, siger Fabian Norsten, der udover de foreløbig 137 kampe i Aalborg-trøjen også er noteret for seks scoringer.

Aalborg Håndbold spiller lørdag kl. 16.00 fjerde kamp i årets slutspil i Bambuni Herreligaen, når man på udebane møder Skjern Håndbold.

Galleri - klik for større fotos

Thomas_berlin

Remis i første Berlin-test

Aalborg Håndbold viste god moral og indhentede en tysk pauseføring på fire mål, da man onsdag aften spillede 36-36 mod Füchse Berlin.
IMG_2000

Sagosen glæder sig til Berlin-test

Se med når Sander Sagosen ser frem mod den første af ugens to testkampe mod tyske Füchse Berlin.
FHK Landin4 020526

Niklas Landin ny anfører i Aalborg Håndbold

Den erfarne målvogter er ny kaptajn for de regerende danske mestre og overtager anførerbindet efter René Antonsen.

Håndbold i verdensklasse