Aalborg Håndbold og Oddset forlænger og udvider samarbejdet

Aalborg Håndbold og Danske Spils Oddset bygger videre på samarbejdet med en ny aftale frem til 2029.

Aalborg Håndbold og Oddset har i den forgangne sæson haft et tæt og givtigt samarbejde, der nu fortsætter med en ny og udvidet aftale, der løber frem til 2029. Udvidelsen betyder samtidig, at Oddset fremover får status som officiel partner i Aalborg.

Hos de regerende danske mestre glæder man sig over, at en større partner vælger at øge sit engagement i klubben.

– Vi er naturligvis glade for, at man hos Oddset er tilfredse med det samarbejde, vi har haft indtil videre, ligesom den nye aftale er en blåstempling af det arbejde, vi hver dag laver både på og uden for banen, for at skabe værdi for vores kommercielle partnere, siger Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold.

Og partnerskabet handler om mere end det, der sker på håndboldbanen.

– Samarbejdet rækker også ud over banen. Det så vi tydeligt, da tre af vores verdensmestre besøgte børn med kræft i forbindelse med FodboldtrøjeFredag – den slags samarbejde om noget større end sporten skal fortsat være en naturlig del af vores partnerskab med Danske Spil.

Et partnerskab med ansvarlighed i fokus

For Aalborg Håndbold har det betydning, at Danske Spil og Oddset indtager en særlig position på det danske spilmarked. Danske Spil er ejet af den danske stat samt DIF og DGI, og virksomhedens overskud gives tilbage det danske fællesskab.

Samtidig har ansvarlighed gennem flere år været en central del af Danske Spils arbejde med sport og sponsorater, og bliver det også fortsat.

– Når vi samarbejder med en spiludbyder, følger der et særligt ansvar med. Det er vi glade for, at Danske Spil tager alvorligt, og at man arbejder målrettet med sunde spillevaner og forebyggelse af ludomani, siger Jan Larsen.

Oddset øger engagementet

Hos Danske Spil ser man forlængelsen som en mulighed for at bygge videre på det stærke samarbejde med Aalborg Håndbold og komme endnu tættere på de store oplevelser og fællesskaber omkring klubben.

– Aalborg Håndbold har gennem en årrække begejstret håndboldfans med store præstationer i den danske liga og i Champions League, ligesom man har masser af stærke spillerprofiler og har opbygget en helt særlig opbakning fra de mange fans landet over.

– Sport handler om følelser, fællesskab og oplevelser, der samler mennesker. Det oplever man i høj grad omkring Aalborg Håndbold. Vi er derfor stolte af at fortsætte samarbejdet og samtidig øge vores engagement i klubben, siger Martin Bjerg, marketingchef i Danske Licens Spil, der står bag Oddset.

Om Danske Spil og Oddset

Oddset er Danske Spils brand for væddemål på små og store begivenheder.

Danske Spil er ejet af den danske stat samt Danmarks Idrætsforbund og DGI, og med 1,9 mio. danskere, som årligt spiller med, er Danske Spil danskernes foretrukne spilselskab.

Danske Spil arbejder med en række initiativer, der skal fremme sunde spillevaner og forebygge problemspil.

Besøg Oddset her
Sydbank grafik (1)

AL Sydbank-puljen uddeler igen billetter til velgørende formål

Også i denne sæson kan velgørende organisationer i Nordjylland søge billetter til Aalborg Håndbolds hjemmekampe.
billede - 20260905-162051-146c838e_7726

Storspil af Landin og Knorr grundlagde vigtig sejr

Aalborg Håndbold rejste sig flot på udebane mod Skjern Håndbold, der lørdag eftermiddag blev besejret 30-33. 14 redninger af Niklas Landin, samt fem mål og syv assists fra Juri Knorr.
IMG_1898

Rønningen: "Vi skal bruge vores kvaliteter bedre"

Vetle Rønningen glæder sig til at møde sin tidligere klub Skjern Håndbold, når de to mandskaber lørdag kl. 16.00 tørner sammen i Bambuni Herreligaen.

Håndbold i verdensklasse