Aalborg Håndbold sikrer sig et af landets største talenter

 Aalborg Håndbold har sikret sig underskriften på en tre-årig kontrakt med det 19-årige stortalent, Nicolai Pedersen, der både kan spille venstre back og playmaker.
 
Nicolai Pedersen er netop fyldt 19 år. Han har i denne sæson spillet for Nordsjælland Håndbold og har i ungdomsårene spillet for Hillerød, FIF og GOG. Han er allerede noteret for 23 U19-landskampe og ikke færre end 92 mål. Som kun 17-årig var han med til at vinde VM for U 19 landshold og blev kåret til turneringens bedste spiller.

– Der er et utroligt potentiale i Nicolai Pedersen, der har store kvaliteter i både forsvar og angreb. Vi har fulgt ham i flere sæsoner og glæder os over, at han har valgt at fortsætte sin udvikling og  karriere hos os i de næste tre sæsoner, siger direktør Jan Larsen.

– Jeg kan næsten ikke vente på at komme i gang i Aalborg Håndbold, så meget glæder jeg mig. Der er mange dygtige spillere i forvejen og to dygtige trænere, ligesom det er en klub, der har de rigtige ambitioner om at være med i toppen. Jeg er sikker på, at jeg kan udvikle mig yderligere som håndboldsspiller ved at træne på højeste niveau hver dag og blive udfordret i kampene, siger Nicolai Pedersen.  

DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.
A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Lodtrækning til Champions League-puljerne 2026/27

Spændende kampe mod PSG, HC Zagreb og RK Celje venter i den indledende pulje i Machineseeker EHF Champions League i den kommende sæson.

Håndbold i verdensklasse