pokal header web (3)

Aalborg Håndbold henter erfaren landsholdsspiller

Portugisiske Miguel Martins får en toårig kontrakt med Aalborg Håndbold, hvor han kommer til fra ungarske OTP Bank-Pick Szeged.

Den 26-årige bagspiller vil således trække i den røde trøje fra den kommende sæson, hvor han efter tre år i den ungarske liga nu skal styrke den nordjyske offensiv.

Martins indledte seniorkarrieren i en ung alder hos FC Porto fra hjemlandet, en klub han repræsenterede fra 2013 til 2021. Herefter gik turen til OTP Bank-Pick Szeged med hvem han i sæsonen 2021/22 vandt det ungarske mesterskab.

Med en højde på 1,93 meter, samt stor fart og gennembrudsstyrke er Martins et stærkt offensivt kort, hvilket blev vist i den netop overståede sæson, hvor han i EHF Champions League blev noteret for hele 52 fuldtræffere i turneringen.

I landsholdsmæssig sammenhæng er Miguel Martins foreløbig noteret for 105 kampe, herunder deltagelse ved alle slutrunder siden 2020, om end Portugal ikke formåede at kvalificere sig til sommerens olympiske lege i Paris.

– Da Aalborg Håndbold kontaktede mig, var der ikke meget at betænke sig over. Jeg er stolt over at komme til en klub, der to gange på de seneste fire sæsoner har spillet sig frem til finalen ved Final4 i Køln, noget jeg håber vi kan gentage i den kommende sæson.

– Samtidig bliver det også spændende at skulle trænes af Maik Machulla, der er en træner, som jeg har stor respekt for, ligesom jeg glæder mig meget til at komme til byen og klubben, samt ikke mindst til at møde mine nye holdkammerater og de mange fans, siger Miguel Martins.

Hos Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen er der også glæde over, at aftalen med den erfarne portugiser er faldet på plads.

– Trods sin alder på kun 26 år, så kommer han til Aalborg med stor erfaring. Samtlige hans sæsoner som seniorspiller har han deltaget i europæiske klubturneringer, og når man hertil lægger over 100 landskampe, så ved vi, at det borger for en stor kvalitet.

– Alt i alt forventer vi derfor, at han kan blive endnu en vigtig brik for os i bestræbelserne på at genvinde det danske mesterskab, samt ikke mindst igen at præge toppen i EHF Champions League i den kommende sæson, siger Jan Larsen.

Miguel Martins indleder træningen med holdkammeraterne mandag den 22. juli og vil i Aalborg Håndbold bære trøje nummer 9.

SAH6

Felix Möller forventer svær udekamp mod SAH

Se med når den svenske stregspiller ser frem mod torsdagens slutspilskamp i Aarhus. https://youtu.be/PjCm4rraLso Se hele optakten med Felix Möller i afspilleren herover. Torsdagens opgør spilles kl. 20.30 i Djurslands...
AAH x Pro Handball USA

Aalborg Håndbold blandt fire inviterede hold til Pro Handball USA's første turnering

De danske mestre deltager i sommeren 2026 ved den første håndboldturnering i USA, hvor også Füchse Berlin og HBC Nantes er med. Således er Aalborg Håndbold som det eneste danske...
HHD_5343

Klubmanden Martin Larsen indstiller karrieren og bliver ny team manager i Aalborg Håndbold

Den 32-årige bagspiller indstiller til sommer karrieren på banen, men fortsætter i Aalborg Håndbold i en nyoprettet funktion som team manager. Med mere end 360 kampe og 826 mål på...

Håndbold i verdensklasse