pokal header web (1)

Aalborg Håndbold jagter DM-guldet lørdag

Lørdag skal DM-guldet placeres når Aalborg Håndbold på hjemmebane tager imod Fredericia HK til den tredje og afgørende finale. Læs optakt til braget med cheftræner Stefan Madsen.

Efter sejr i første DM-finale måtte Aalborg Håndbold onsdag aften se sig slået med et enkelt mål, da man på udebane tabte 31-30 mod Fredericia HK, hvorfor der lørdag skal en tredje DM-finale til at afgøre det danske mesterskab 2023/24.

– Jeg synes vi står godt frem mod kampen i morgen. Selvfølgelig skulle vi lige bruge lidt tid på at finde os selv igen efter nederlaget onsdag, men det er helt ude af systemet nu og vi skal i stedet spille en afgørende DM-finale på hjemmebane. Det kunne vi ikke have ønsket os bedre, og det er noget vi glæder os meget til, siger cheftræner Stefan Madsen efter fredagens afsluttende træning.

I finaleopgør ser man ofte, at det er de små marginaler der gør forskellen på sejr og nederlag, hvilket også var gældende i onsdagens kamp.

– Vi havde en periode i kampen, hvor vi ikke var effektive nok, og samtidig så koster det kræfter at spille på den måde som vi gjorde. Derfor skal vi undgå at komme i den situation igen, så vi ikke bliver presset på ressourcerne, vurderer Stefan Madsen videre.

Et af Fredericias kendetegn er et meget offensivt og fysisk forsvarsspil, der i finaleserien uden tvivl har kostet blå mærker og et par hovedbrud, i forhold til at finde nøglen til succes.

– Det kan man sige, men jeg synes faktisk, at vi finder nøglen dernede og får spillet os frem til de chancer vi skal have. Det der bliver afgørende, er igen at fornemme flowet i kampen, så vi kan tilpasse os hvordan vi skal angribe deres forsvar.

Vores fans skal vide, at de kan gøre en kæmpe forskel. Vi vil gøre alt, som i alt, for at bevare vores ubesejrede statistik på hjemmebane, så det kræver en enorm indsats fra os alle - både på og uden for banen.

– Hvad det kræver af os for at tage sejren? Det kræver flere ting synes jeg. Dels at vi dækker bedre op i undertal seks-mod-syv, der fik de for mange nemme positioner og mål i onsdags, og dels også at vi selvfølgelig hjælper vores målvogtere. 

– Endelig bliver de hurtige kontraer også afgørende for os. Det er en fase af spillet hvor vi skal hente flere mål, siger Stefan Madsen, der til sæsonens sidste hjemmekamp håber på en uhørt intens opbakning fra tribunerne i Sparekassen Danmark Arena.

– Vores fans skal vide, at de kan gøre en kæmpe forskel. Vi vil gøre alt, som i alt, for at bevare vores ubesejrede statistik på hjemmebane, så det kræver en enorm indsats fra os alle – både på banen, men bestemt også uden for banen, så jeg håber, at de alle er klar en sidste gang i morgen, afslutter Aalborg Håndbolds cheftræner.

Lørdagens afgørende DM-finale er totalt udsolgt. Kampstart er kl. 16.00 og har man ikke billet til Sparekassen Danmark Arena kan guldbraget følges direkte på TV2 og TV2 Play med optakt fra kl. 15.40.

Kampen kan også følges direkte i radioen via DR P4’s program LIGA. Er man i Aalborg kan man også se kampen på storskærm på Proud Mary i Jomfru Ane Gade.

Anton Hellberg

Aalborg Håndbold lejer Anton Hellberg i KIF Kolding

Den svenske målvogter skal i de kommende måneder supplere Fabian Norsten i Aalborg-målet, mens Niklas Landin er ukampdygtig grundet knæoperation og efterfølgende genoptræning. Aalborg Håndbold har reageret hurtigt på nyheden...
Arnoldsen_Nantes

Arnoldsen & Co storsejrede efter imponerende anden halvleg

Med hele 21 mål i anden halvleg vendte Aalborg Håndbold onsdag aften et truende nederlag til 38-31 sejr over HBC Nantes. Uden en skadet Niklas Landin, men til gengæld med...
EHF Champions League håndbold i Aalborg.

Aalborg Håndbold - Kolstad Håndbold slut 27-25

Arena

Praktisk info til aftenens Champions League-brag mod HBC Nantes

Læs praktiske informationer til aftenens sæsonpremiere i Machineseeker EHF Champions League i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er endnu ledige billetter til kampen og spillerpræsentationen før kampen. Find billetter her...

Håndbold i verdensklasse