pokal header web (2)

Aalborg-sejr i målrig affære

Jack Thurin scorede otte mål og Thomas Arnoldsen syv, da oprykkerne fra Grindsted blev nedkæmpet på udebane søndag aften med cifrene 36-33.

Nyudnævnte cheftræner Simon Dahl skulle søndag aften for første gang stå i spidsen for Aalborg Håndbold, da man gæstede oprykkerne fra Grindsted GIF i den intime Lynghallen, hvor 769 tilskuere var på plads.

Herreligaens bundprop strittede dog godt i mod og via hurtigt og opportunistisk spil fulgte hjemmeholdet med Aalborg Håndbold mål for mål, hvorfor stillingen efter 10 minutter var 7-8 i nordjysk favør.

I angrebet var det Aleks Vlah og Thomas Arnoldsen der dikterede spillet, hvor det både blev til scoringer fra fløjen, stregen og via gennembrud i duelspillet.

Fabian Norsten måtte dog overlade målet til Niklas Landin midtvejs i første halvleg, en disposition der sidenhen skulle vise sig at blive afgørende, om end første halvleg fortsætte med byger af mål fra begge hold, mens der var længere imellem de defensive aktioner og redninger.

Grindsted-mandskabet måtte i første halvleg indkassere hele fire udvisninger og i alt seks i hele kampen, men de mange overtal blev aldrig for alvor straffet af Aalborg Håndbold, der dog lukkede de indledende 30 minutter med en fornem overtalsscoring.

På få sekunder fik man eksekveret et skud på mål, så Jack Thurin kunne sikre en pauseføring på 19-17 til de regerende mestre.

Fra anden halvlegs start var der mulighed for at øge til tre mål, men en fejlaflevering og to misbrugte forsøg betød at hjemmeholdet i stedet kom helt tilbage i kampen ved stillingen 19-19 efter 33 minutter.

Man skulle frem til kampens 40. minut inden der endelig blev etableret et større forspring, grundlagt af tre redninger på stribe fra Landin, mens holdkammeraterne i de mellemliggende angreb fik hugget bolden i kassen ved Thomas Arnoldsen, Lukas Nilsson og Aleks Vlah – ligesom Landin selv bidrog med en scoring i tomt net.

Galleri – klik for større fotos

Grindsted fortsatte dog ufortrødent med det pågående syv-mod-seks spil i angrebet og flere gange blev den aalborgensiske føring indsnævret, til trods for at denne ad flere omgange var på både fire og fem mål.

Buster Juul, der var kommet ind på venstre fløj for en uskarp Sebastian Barthold, bidrog med fem scoringer – heraf fire på straffekast – og var således med til at fastholde føringen undervejs.

Med to minutter igen satte hjemmeholdet en sidste slutspurt ind, da man reducerede til 32-35, hvorefter Jack Thurins afbrænder blev straffet med endnu et mål imod.

Trods et aggressivt Grindsted-forsvar i de sidste sekunder fik Thurin gjort skaden god, da han trak et straffekast, så Buster Juul kunne lukke og slukke med kampens sidste scoring til facit 33-36.

Med aftenens resultat er Aalborg Håndbold nu på andenpladsen i Herreligaen efter de første 10 runder af grundspillet. Forude venter nu 13 dages landsholdspause, inden det på udebane gælder KIF Kolding lørdag 16. november.

Matchfacts Herreligaen, 10. spillerunde

Grindsted GIF Håndbold – Aalborg Håndbold 33-36 (17-19)

Stillinger undervejs

10’ 7-8, 20’ 14-14, 30’ 17-19, 40’ 23-24, 50’ 27-30, 60’ 33-36

Målscorere Aalborg Håndbold

Jack Thurin 8, Thomas Arnoldsen 7, Buster Juul 5, Aleks Vlah 4, Simon Hald 3, Lukas Nilsson 3, Patrick Wiesmach 2, Kristian Bjørnsen 2, Felix Möller 1, Niklas Landin 1

Redningsprocenter Aalborg Håndbold

Niklas Landin – 25% (7/28)

Fabian Norsten – 7,69% (1/13)

Målscorere Grindsted GIF Håndbold

Kristoffer Vestergaard 8, Kristian Krag Ørsted 6, Frederik Nielsen 4, Frederik Iversen 4, Hjalmar Andersen 4, Thomas Theilgaard 2, Bjarke Nybo 2, Rolf Ravn 2, Nicklas Bjørn Vassvik 1

Redningsprocenter Grindsted GIF Håndbold

Frederik Skovgaard -0% (0/2)

Christian Wetche – 25,58 (11/43)

2-minutters udvisninger

Grindsted GIF Håndbold: 6

Aalborg Håndbold: 1

 

769 tilskuere i Lynghallen, Grindsted

BSH10

Sejr i forårspremieren mod BSH

En tæt topkamp blev først afgjort i de sidste fem minutter, hvor Niklas Landin spillede en hovedrolle i sejren på 29-26. Efter knap halvanden måneds ventetid gjaldt det lørdag eftermiddag...
Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-SC Magdeburg Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold forlænger med Fabian Norsten

Den svenske målvogter fortsætter som minimum i Aalborg Håndbold indtil sommeren 2027. Fabian Norsten kom til Aalborg Håndbold i sommeren 2023 og har siden da udgjort en stærk målmandsduo sammen...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Mors-Thy Håndbold Foto: Henrik Hansen

Antonsen om premierekampen: “Jeg har glædet mig sindssygt meget”

Lørdag går det atter løs i Herreligaen, når Aalborg Håndbold gæster BSH. Se optakt til kampen med anfører René Antonsen. https://youtu.be/7-ttG-0UC1w Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Jysk Arena i...

Håndbold i verdensklasse