Årets sidste kamp banker på døren

Tirsdag aften spiller vi vores sidste kamp i 2020, når SønderjyskE kommer på besøg i Jutlander Bank Arena. Kampstart er kl. 18.30, og du kan følge med på TV2 Sport fra kl. 18.00.

Året slutter med en topkamp, når HTH Herreligaens nummer fem slår vejen forbi. Vi indtager selv andenpladsen og jagter vigtige point for at holde trit med GOG samt holde forfølgerne på afstand.

I forrige weekend led vi årets første liganederlag på hjemmebane, og vi er opsatte på at komme tilbage på sejrskurs hjemme i Jutlander Bank Arena.

Vi kommer med en sejr i bagagen, efter vi i sidste uge hev en to måls-sejr med hjem fra det nordjyske opgør ude mod Mors-Thy.

SønderjyskE kommer ligeledes med en frisk sejr. Efter et resultatmæssigt dyk midt på sæsonen, har Sønderjyderne for alvor fået gang i pointscoren, og de har således hentet fem sejre i deres seneste seks ligakampe.

Der er altså lagt op til en spændende sidste kamp i år, og vi er klar til at gå benhårdt efter sejren, så vi kan sætte et flot punktum for 2020.

Kampstart er som nævnt kl. 18.30, og du kan følge med direkte på TV2 Sport.  

Vil du tilføje lidt ekstra spænding til opgøret? I samarbejde med Beierholm kan du tippe kampens resultat og få muligheden for at vinde en fed præmie – gæt med her. 
 

HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.

Håndbold i verdensklasse