Ændringer af spilletidspunkter

Grundet TV er der blevet rykket på spilletidspunkterne for tre af vores kommende kampe i Primo Tours Ligaen. Det drejer sig om hjemmekampen mod TTH Holstebro samt udekampene mod Fredericia og Ribe-Esbjerg.

Topopgøret i Jutlander Bank Arena mod TTH Holstebro var oprindeligt fastsat til onsdag 12. februar kl. 19.30. Kampen spilles fortsat 12. februar, men starttidspunktet er rykket til kl. 20.30.

Udekampen mod Fredericia spilles stadigvæk onsdag 19. februar. Kampstart er dog rykket til kl. 20.30 i stedet for kl. 19.00, hvor den oprindeligt var programsat.

Opgøret ude mod Ribe-Esbjerg var oprindeligt fastsat til at blive spillet onsdag 4. marts kl. 18.30 i Ribe. Kampen spilles fortsat 4. marts, men den er nu flyttet til Esbjerg, og kampstart er rykket til kl. 20.30.

Husk du altid kan holde dig opdateret på vores fulde kampprogram lige her.

Har du endnu ikke sikret dig adgang til vores kommende spændende hjemmekampe, så er det fortsat muligt. På vores billetshop kan du nemlig købe dine billetter til samtlige af vores hjemmekampe til og med sidste kamp i grundspillet af Primo Tours Ligaen – inkl. vores to sidste gruppehjemmekampe i VELUX EHF Champions League.

Vil du være sikker på din helt egen plads til alle vores resterende hjemmekampe inkl. slutspil, evt. semifinale + finale samt knockout-hjemmekampe i VELUX EHF Champions League? Så er vores halvårssæsonkort lige sagen – læs meget mere om fordelene her.
 

IMG_1898

Rønningen: "Vi skal bruge vores kvaliteter bedre"

Vetle Rønningen glæder sig til at møde sin tidligere klub Skjern Håndbold, når de to mandskaber lørdag kl. 16.00 tørner sammen i Bambuni Herreligaen.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Få ledige pladser til onsdagens Champions League-brag

Vil du med til topkampen mod de franske mestre fra Paris Saint-Germain, så slå til nu mens der endnu er billetter at få.
HHD_4536

Nederlag til Fredericia HK

En kollektiv offday i begge ender af banen kostede onsdag aften dyrt, da gæsterne fra Fredericia HK vandt i Sparekassen Danmark Arena med 26-33. Patrick Helland Anderson topscorer med ni...

Håndbold i verdensklasse