pokal header web (1)

Ærgerligt nederlag efter tæt afgørelse i Kiel

Langt ind i aftenens opgør havde vi de forsvarende EHF Champions League vindere nede i sækken. I kampens afslutning var det dog THW Kiel, der var skarpest og havde marginalerne på deres side, og det blev derfor til en sejr på 28-26 til det tyske mandskab.

Opgøret var hele vejen igennem en tæt affære, og kampens indledning var ingen undtagelse.

Det var hjemmeholdet, der spillede sig til en marginal føring fra start. Med et par gode kontraangreb fik vi to hurtige scoringer i streg, og vi spillede os dermed til vores første føring i kampen ved stillingen 5-6.

Føringen var kortvarig, og Kiel-mandskabet spillede sig tilbage i teten, og de var undervejs i første halvleg foran med tre.

Med en god afslutning på første halvleg fik vi dog udlignet Kiels føring, og ved pause var det derfor helt lige 15-15 efter 30 gode minutter fra vores side. 

I anden halvleg var det os, der kom bedst fra start. Vi lagde endnu et lag på defensivt, hvor vi  med god aggressivitet pressede hjemmeholdet, mens Aggefors samtidigt diskede op med gode redninger.

Ti minutter inde i anden halvleg havde vi derfor spillet os til en tomåls-føring. Et par tekniske fejl og uskarpe aktioner fra vores side forvandlede en mulig tremåls-føring til udligning fra Kiel.

Vi fandt dog tilbage til vores flotte og koncentrerede spil, og spillede os af flere omgange til en føring på tre mål, inden kampen gik ind i sin altafgørende fase.

Her var det desværre Kiel-mandskabet, der fik overhånden og i en tæt og intens afslutning tippede kampen til fordel for hjemmeholdet, der vandt 28-26.

Vi spillede langt hen af vejen en rigtig flot kamp med forrygende fight, god intensitet defensivt og klogt angrebsspil. 

Mulighederne for at slå de forsvarende tyske- og EHF Champions League vindere var derfor bestemt til stede. Men efter en afslutning, hvor vi manglede den sidste skarphed og marginalerne samtidigt faldt ud til hjemmeholdets fordel, var det i stedet Kiel, der sikrede sig de to point.

Vi skal nu hurtigt op på hesten igen. Allerede i morgen onsdag går turen videre til Ukraine, hvor torsdag byder på et møde med HC Motor. Et uhyre vigtigt opgør i bestræbelserne på at holde os inde i kampen om en mulig tredjeplads i EHF Champions Leagues gruppe B. 

Matchfacts

THW Kiel målscorere:
Niclas Ekberg 6, Harald Reinkind 5, Domagoj Duvnjak 4, Osker Sunnefeldt 3, Hendrik Pekeler 3, Patrik Wiencek 2, Magnus Landin 2, Sven Ehrig 2, Malte Voigt 1. 

Aalborg Håndbold målscorere:
Sebastian Barthold 7, Nikolaj Læsø 5, Magnus Saugstrup 5, Mark Strandgaard 4, Lukas Sandell 3, Felix Claar 1, René Antonsen 1.

Udvisninger:

THW Kiel: 2 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 5 x 2 min.

Redninger:

Niklas Landin: 12/37 (32 %)
Dario Quenstedt: 0/1

Mikael Aggefors: 13/38 (34 %)
Simon Gade: 2/5 (40 %)

 

Arnoldsen_Nantes

Arnoldsen & Co storsejrede efter imponerende anden halvleg

Med hele 21 mål i anden halvleg vendte Aalborg Håndbold onsdag aften et truende nederlag til 38-31 sejr over HBC Nantes. Uden en skadet Niklas Landin, men til gengæld med...
EHF Champions League håndbold i Aalborg.

Aalborg Håndbold - Kolstad Håndbold slut 27-25

Arena

Praktisk info til aftenens Champions League-brag mod HBC Nantes

Læs praktiske informationer til aftenens sæsonpremiere i Machineseeker EHF Champions League i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er endnu ledige billetter til kampen og spillerpræsentationen før kampen. Find billetter her...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Ribe-Esbjerg HH Foto: Henrik Hansen

Niklas Landin foran operation og efterfølgende pause

Målmanden skal i den kommende tid opereres i det ene knæ, hvorefter der venter en kamppause på cirka to måneder. Som de fleste ved, var 35-årige Niklas Landin i sommeren...

Håndbold i verdensklasse