Afgørelse i Brest-sag

Tidligere på ugen stod det klart, at hviderussiske HC Meshkov Brest, som vi krydsede klinger med i forrige uge, blev suspenderet fra turneringen af EHF grundet omstændighederne i Ukraine.

Siden da har vi afventet en afgørelse på, hvad der skulle ske med pointene mod holdet, hvilket der nu er kommet klarhed omkring.

Det er nu blevet afgjort, at de tilkæmpede point i gruppespillet mod hviderusserne forbliver intakt – som for vores vedkommende er fire point fra vores to sejre.

Det betyder, at Brest bliver taberdømt i de kampe, som endnu ikke er afviklet, og at de pågældende modstandere får tildelt en sejr på 10-0 og to point.

Da THW Kiel kun mangler at møde HC Meshkov Brest i den sidste spillerunde, rykker de med de tildelte point forbi os i tabellen med 21 point efter 14 kampe.

Det får derfor ingen betydning for vores kvartfinaleplads, som vi sikrede med sejren over Montpellier, da vi med denne afgørelse fortsat er sikre på at ende i top 2.

Vi har på nuværende tidspunkt 20 point for 13 kampe, og med en sejr onsdag på hjemmebane mod kroatiske HC PPD Zagreb kan vi kalde os gruppevindere og sikre os den historiske førsteplads – og dermed opnå den bedste mulige seedning til kvartfinalen.

Vi får derfor brug for jeres fulde opbakning, når vi onsdag spiller sidste kamp i Gruppe A. Der er få billetter tilbage, så vent ikke for længe!

Køb billet til det spændende opgør i EHF Champions League her.
 

Nyhed

Forberedelserne til EM er i gang

Alle syv landsholdsspillere er samlet med deres respektive landshold I næste uge starter EM i Tyskland, og inden da venter flere testkampe for vores syv landsholdsspillere. DanmarkFire Aalborg-spillere er udtaget...

Læs mere
Nyhed

Fastlagte testkampe i januar

Mens slutrunden afvikles spiller vi tre træningskampe Januar betyder ligapause, og dermed slutrunde for flere af vores spillere. Resten af holdet møder ind igen efter juleferien onsdag 10. januar, hvor...

Læs mere
Nyhed

God jul og godt nytår

Juleferien betyder at kontoret er lukket frem til 2. januar. Aalborg Håndbold ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår. Grundet juleferien vil kontoret være lukket frem til tirsdag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse