Alec Smit forbliver i Aalborg Håndbold

Den sympatiske hollænder fortsætter i klubben på amatørstatus mens han fuldfører sin genoptræning efter en korsbåndsskade.

Alec Smit blev i slutningen af oktober 2025 hentet til Aalborg Håndbold, da Patrick Wiesmach blev ramt af en skulderskade.

I marts måned blev hollænderen selv ramt af en alvorlig skade i knæet, hvorfor han siden da har genoptrænet i Aalborg Håndbold.

– Selvom Alec ikke nåede at fylde så meget i kampstatistikkerne, så har han været en fantastisk holdkammerat uden for banen, hvor han med sine menneskelige kvaliteter har været en værdifuld del af truppen.

– I samråd med Alec har vi derfor besluttet, at han efter sæsonen også vil være at finde hos os, dog med amatørstatus, så han kan fuldende sin genoptræning og forhåbentlig genoptage sin aktive karriere efterfølgende, siger Aalborg Håndbolds teammanager Martin Larsen.

Alec Smit selv sætter stor pris på at kunne fortsætte rehabiliteringen i Aalborg Håndbolds rammer i Sparekassen Danmark Arena.

– Jeg er både ydmyg og taknemmelig over at have fået denne mulighed. Der er ingen tvivl om, at jeg har været utrolig glad for at være en del af Aalborg Håndbold. Siden jeg blev skadet, har jeg fået al den hjælp og opbakning jeg kunne ønske mig, ligesom jeg synes at vi i klubben har det mest professionelle set up i landet på både faciliteter og det lægefaglige. Derfor er jeg virkelig glad for, at jeg får lov til at fortsætte genoptræningen i trygge rammer og sammen med velkendte ansigter, siger Alec Smit, der i denne sæson opnåede 22 kampe og 15 mål for Aalborg Håndbold.

Nyhed

Fastlagte testkampe i januar

Mens slutrunden afvikles spiller vi tre træningskampe Januar betyder ligapause, og dermed slutrunde for flere af vores spillere. Resten af holdet møder ind igen efter juleferien onsdag 10. januar, hvor...

Læs mere
Nyhed

God jul og godt nytår

Juleferien betyder at kontoret er lukket frem til 2. januar. Aalborg Håndbold ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår. Grundet juleferien vil kontoret være lukket frem til tirsdag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse