Alt udsolgt mod THW Kiel

Samtlige billetter til onsdagens returopgør i Machineseeker EHF Champions League er revet væk.

Forud for gårsdagens kamp mod THW Kiel i Tyskland var der allerede stor interesse for returkampen i Sparekassen Danmark Arena på onsdag.

Interessen blev ikke mindre efter sejren over de tyske mestre torsdag aften, og fredag morgen kan Aalborg Håndbold melde alt udsolgt til opgøret.

– Det er selvfølgelig fantastisk, at vi igen kan melde udsolgt til en stor europæisk kamp, og dermed er sikret optimal opbakning til holdet, i hvad der må betegnes som et ægte europæisk topbrag.

– Når det er sagt, så smiler vi med det ene øje, og græder med det andet, for vi ville naturligvis gerne have haft plads til alle de mange håndboldinteresserede nordjyder der gerne vil opleve kampen og være en del af stemningen i arenaen, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Der er dog endnu mulighed for at enkelte billetter til kampen løbende kan blive frigivet fra sæsonkortholdere eller samarbejdspartnere der måtte blive forhindret i at møde op.

Skulle dette ske, vil billetterne omgående blive lagt til salg via linket herunder, som man derfor opfordres til at tjekke løbende. 

Onsdagens kamp afvikles kl. 18.45 i Sparekassen Danmark Arena.

Nyhed

End-of-season-sale er nu i gang!

Gør et kup på en lang række merchandise-produkter på vores store udsalg! Klik forbi webshoppen med det samme og spar på alle disse produkterMH24-puden – førpris 199 kr., nu kun...

Læs mere
Herreligaen

Værd at vide før DM-finalerne

Bliv klar til søndagens første DM-finale. Læs facts og spændende vinkler på opgøret mod Fredericia HK. Det er tiende sæson, Aalborg Håndbold har kvalificeret sig til DM-finalerne, hvis man medregner...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse