Alt udsolgt til europæisk brag

Interessen for at overvære Aalborg Håndbolds europæiske dyst mod GOG var stor, da billetsalget i dag gik i gang.

Således var flere hundrede brugere i kø på Aalborg Håndbolds online billetsalg, da startskuddet til salget af de resterende billetter lød mandag middag.

Og mindre end en halv time senere kunne den røde lampe tændes og alt meldes udsolgt i Sparekassen Danmark Arena til den første af de to 1/8-finaler mod GOG i Machineseeker EHF Champions League, der spilles torsdag 23. marts kl. 18.45.

Var man ikke blandt de heldige der fik billetter til kampen, så opfordrer Aalborg Håndbold til, at man løbende holder øje med kampens billetside, i det der sandsynligvis løbende vil blive frigivet billetter fra sæsonkortholdere og/eller samarbejdspartnere frem mod kampen i næste uge.

Landshold

Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her. På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget...

Læs mere
Herreligaen

Sejr i hektisk lokalopgør

Aalborg Håndbold trak søndag aften det længste strå, da man i Slaget om Nordjylland besejrede Mors-Thy Håndbold med 28-32 på udebane. Sander Sagosen topscorer med seks mål. Efter onsdagens nederlag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse