pokal header web (1)

Anden DM-finale venter søndag

Kun en sejr tæller, når Aalborg Håndbold søndag eftermiddag i Odense møder GOG til den anden af tre mulige DM-finaler. Læs optakt med cheftræner Stefan Madsen, der fortsat tror på nordjysk triumf.

Onsdagens første DM-finale i Sparekassen Danmark Arena blev indledt på fortræffelig vis af Aalborg Håndbold, der ved pausen førte med fem scoringer, inden man i anden halvleg måtte afgive initiativet til gæsterne fra Fyn, der i slutfasen sejrede med en enkelt scoring.

– Set over hele kampen, så synes jeg at vi står rigtig godt i vores forsvar, og jeg synes faktisk også at vi spiller det rigtige i offensiven. Problemet for os i kampen blev, at vi i anden halvleg laver tekniske fejl, der gør at de hurtigt henter det opbyggede forspring, hvilket naturligvis er irriterende, ligesom vi kom til at skulle arbejde lidt for hårdt med at få scoret.

– I forhold til kampen søndag, så skal vi for alt i verden komme med samme autoritet, samme tryk og samme tilgang som vi gjorde på hjemmebane, og så skal vi være en lille smule bedre til at tabe de svære perioder med et mål, og ikke fire scoringer. Kan vi gøre det, så tror jeg på et godt resultat, for langt hen ad vejen havde vi godt styr på tingene i onsdags, lyder analysen fra Aalborg Håndbolds cheftræner Stefan Madsen, der ikke forventer, at GOG hiver en kanin op af hatten søndag.

– Nej, det kan jeg ikke se for mig. Begge hold kender hinanden så indgående, eftersom vi nu har mødt hinanden syv gang i denne sæson allerede, så det er minimalt hvad der kan komme af nyt på den her tid af sæsonen.

Det kan jeg love for, jeg tror fortsat 100 procent på det. Vi har før prøvet at stå i denne situation, hvor vi taber i første finalekamp og alligevel ender med at stå med pokalen, så intet er afgjort endnu

– Min forventning er, at igen bliver en hæsblæsende fight, hvor det bliver de helt bittesmå ting der kommer til at afgøre det. Vores trup ser fin ud, og vi har denne gang haft længere tid mellem kampene end vi havde mellem semifinale og første finale, så folk er friske og klar, lyder det videre fra cheftræneren, der glæder sig over at flere end 300 nordjyske fans søndag eftermiddag tager turen til Odense for at støtte deres hold.

– Det er altid fantastisk at opleve den opbakning vi får på udebane, og netop til søndagens kamp betyder det ekstra meget for os. Nogle har måske fri på mandag på grund af Grundlovsdag, så jeg håber da at alle er klar på at give den lidt ekstra gas på tribunerne, lyder det med et smil fra Stefan Madsen, der adspurgt om han stadig tror på DM-guld til Aalborg har følgende respons:

– Det kan jeg love for, jeg tror fortsat 100 procent på det. Vi har før prøvet at stå i denne situation, hvor vi taber i første finalekamp og alligevel ender med at stå med pokalen, så intet er afgjort endnu, afslutter Aalborg Håndbolds cheftræner.

Søndagens anden DM-finale afvikles kl. 16.00 i Jyske Bank Arena i Odense og har man ikke billet til kampen kan opgøret også følges direkte på TV2 med optakt fra kl. 15.40.

Fabbe warmup 2 kopier

Scor rabat med Hummel indtil 1. oktober

Som Aalborg Håndbold-fan kan du i den kommende tid handle til særpris hos vores tøjleverandør Hummel. Som en særlig fordel for Aalborg Håndbolds fans tilbyder vores officielle tøjleverandør Hummel en...
2

Aalborg Håndbold afsporet i Zagreb

På en decideret off-day blev det onsdag aften til et klart nederlag på 31-23 til de kroatiske mestre fra HC Zagreb. Onsdag aften gjaldt det sæsonens første udekamp i Machineseeker...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Ribe-Esbjerg HH Foto: Henrik Hansen

Vlah: Vi skal spille hurtigt mod Zagreb

Onsdag aften venter sæsonens andet opgør i Machineseeker EHF Champions League, når Aalborg Håndbold på udebane gæster HC Zagreb. Læs Aleks Vlahs forventninger til kampen mod de kroatiske mestre. Lørdag...

Håndbold i verdensklasse