Andenpladsen sikret med sejr på 26-18 over Ribe-Esbjerg HH

Så er andenpladsen i grundspillet i Boxer Herreligaen sikret – dermed to point med over i slutspillet. Det er en kendsgerning efter en sejr på 26-18 over Ribe-Esbjerg HH efter føring på 13-11 ved pausen.

Vi var i front i hele kampen mod sydvestjyderne, der bejler til slutspillet, men alligevel ikke når det. Der var klar fremgang at spore i angrebsspillet i forhold til de seneste kampe, og det gav en fortjent sejr. Vi havde flere gange muligheden for at ryste gæsterne definitivt af, men hver gang begik vi efterfølgende fejl eller misbrugte vores chancer. Først med ca. 10 minutter tilbage kom vi foran med mere end to-tre mål, så vi kunne følge os sikre på de to point.

Søren Westphal var en meget sikker sidste skanse i hele kampen – bortset fra et straffekast, som Ole Erevik klarede. Der var også mere tempo i angrebsspillet end i de seneste kampe, og det gav flere gode opspil, som dog ikke alle blev omsat efter fortjeneste.

Sejren betyder, at vi er ubesejret på hjemmebane i grundspillet – i alt 13 kampe. Godt gået.

Sejren over Ribe-Esbjerg kom i hus foran et stort publikum på 4.075 i Jutlander Bank Arena.

sje_hoxer

Sejr i premieren efter hård kamp mod Sønderjyske

Aalborg Håndbold sled med det spillemæssige mod en fysisk hårdt spillende modstander, der dog til sidst blev nedlagt med cifrene 28-32. Arnoldsen og Hoxer blev delt topscorer med syv mål...
Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.

Håndbold i verdensklasse