Anderson og Blonz skød Norge til åbningssejr

Ved åbningsdagen ved EM-slutrunden sejrede Norge sikkert over Ukraine, mens Tyskland med Juri Knorr besejrede Østrig.

Norge åbnede torsdag aften EM på hjemmebane i Oslo, hvor modstanderen i første kamp var Ukraine.

Spænding om udfaldet var der ikke meget af, da nordmændene efter et kvarter førte 10-5 og derfra aldrig kiggede sig tilbage på vejen mod en knusende sikker sejr på 39-22.

På højre back viste Patrick Helland Anderson sig flot frem i sin EM-debut med syv scoringer på otte forsøg i knap 40 minutter på banen. Alexander Blonz ville dog ikke stå tilbage for sin Aalborg-kollega og leverede også syv mål på otte forsøg, mens Sander Sagosen leverede tre scoringer. Vetle Rønningen var ikke overraskende kun i aktion i defensiven, ligeledes i hans EM-debut, hvorfor han ikke kom på måltavlen.

Norge spiller anden kamp ved EM-slutrunden lørdag aften mod Tjekkiet.

I Boxen i Herning tørnede Tyskland og Østrig sammen i deres første kamp, hvor Juri Knorr blev sendt på banen til sine første minutter for tyskerne efter 22 minutter.

Kort efter kvitterede Knorr med scoring til 10-7, inden han efterfølgende var med til at sætte mere tempo i det tyske spil, så Tyskland kunne gå til pausen foran 12-8.

I en tæt anden halvleg kom østrigerne godt tilbage i kampen, der først blev afgjort med få minutter igen med tysk sejr på 30-27. I alt blev det til tre tyske scoringer fra Juri Knorr, der næste gang skal i aktion med holdkammeraterne lørdag aften mod Serbien.

Foto: EHF/Kolektiff

Herreligaen

Ny ligatest mod TTH lørdag

Jack Thurin og holdkammeraterne jagter lørdag den tredje sejr på stribe, når man på udebane tørner sammen med formstærke TTH Holstebro. Med sejre over Skanderborg-AGF Håndbold søndag og dernæst ungarske...

Læs mere
Nyhed

Antonsen ukampdygtig i flere uger

Et springerknæ holder anføreren ude af kamp og træning i mindst seks uger. Således må Aalborg Håndbolds anfører finde tålmodigheden frem, i det den drilske skade kommer til at holde...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse