Den 29-årige svenske målmand, Andreas Palicka, er solgt til Rhein-Neckar Löwen og vender 1. juli tilbage til tysk håndbold.
– Vi har fået vores økonomiske krav opfyldt af Rhein-Neckar Löwen, og skiftet passer samtidig med Palickas ønsker om at vende tilbage til tysk håndbold, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold.
– Vi har været glade for at have Palicka i truppen, og vi ønsker ham held og lykke i sin nye klub, siger Jan Larsen. Vi har en meget dygtig målmand i Søren Westphal, og vi håber inden længe at kunne præsentere hans makker til den kommende sæson.
Efter et par måneders skadespause fik Palicka comeback i målet i 1. halvleg i kampen i Aarhus i søndags.
– Jeg har været glad for min tid i Aalborg Håndbold og vil gøre alt for, at vi slutter sæsonen godt af, siger Andreas Palicka.
Praktisk info til lørdagsbraget mod SAH
14. november 2026
Find praktisk information til eftermiddagens kamp mod SAH i Sparekassen Danmark Arena.
Læs mere




