Antonsen ukampdygtig i flere uger

Et springerknæ holder anføreren ude af kamp og træning i mindst seks uger.

Således må Aalborg Håndbolds anfører finde tålmodigheden frem, i det den drilske skade kommer til at holde ham fra banen i en længere periode.

– Der er aldrig noget godt tidspunkt at være skadet, men lige nu er det ekstra frustrerende, fordi vi er inde i en periode med et tæt kampprogram med opgør i både Herreligaen og Champions League.

– Så vil man selvfølgelig gerne være med og bidrage som en del af holdet, men jeg må affinde mig med, at et springerknæ kræver behandling og ro for at komme sig helt, så vi kommer ikke til at forcere et comeback, siger René Antonsen, der allerede onsdag måtte sidde over onsdagens sejr over ungarske Pick Széged grundet skaden, hvis omfang dog først blev klarlagt i løbet af torsdag.

Aalborg Håndbolds næste kamp er i morgen lørdag kl. 16.00 på udebane mod TTH Holstebro i Herreligaen.

Nyhed

Målmaskinen Buster

Med seks mål i lørdagens liga-kamp napper Buster Juul klubbens scoringsrekord med 1.402 mål – legenden Håvard Tvedten er vippet af pinden 31-årige Buster Juul er den nye indehaver af...

Læs mere
Herreligaen

Ny ligatest mod TTH lørdag

Jack Thurin og holdkammeraterne jagter lørdag den tredje sejr på stribe, når man på udebane tørner sammen med formstærke TTH Holstebro. Med sejre over Skanderborg-AGF Håndbold søndag og dernæst ungarske...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse