Antonsen ukampdygtig i flere uger

Et springerknæ holder anføreren ude af kamp og træning i mindst seks uger.

Således må Aalborg Håndbolds anfører finde tålmodigheden frem, i det den drilske skade kommer til at holde ham fra banen i en længere periode.

– Der er aldrig noget godt tidspunkt at være skadet, men lige nu er det ekstra frustrerende, fordi vi er inde i en periode med et tæt kampprogram med opgør i både Herreligaen og Champions League.

– Så vil man selvfølgelig gerne være med og bidrage som en del af holdet, men jeg må affinde mig med, at et springerknæ kræver behandling og ro for at komme sig helt, så vi kommer ikke til at forcere et comeback, siger René Antonsen, der allerede onsdag måtte sidde over onsdagens sejr over ungarske Pick Széged grundet skaden, hvis omfang dog først blev klarlagt i løbet af torsdag.

Aalborg Håndbolds næste kamp er i morgen lørdag kl. 16.00 på udebane mod TTH Holstebro i Herreligaen.

Nyhed

Auktion på ligatrøjer skudt i gang

Du kan nu sikre dig en helt unik souvenir både den populære auktion over spillernes kampbrugte trøjer fra guldsæsonen 2023/24 i Herreligaen. Også i år afholdes der således auktion over...

Læs mere
Nyhed

De danske mestre fejres i Aalborg mandag

Aalborg Kommune fejrer Aalborg Håndbold-spillerne mandag eftermiddag. Traditionen tro er Aalborg Håndbolds spillere i kølvandet på lørdagens mesterskab blevet inviteret på Aalborg Rådhus på Gammeltorv i Aalborg.Her vil spillerne mandag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse