MicrosoftTeams-image (3)

Arbejdssejr i Aarhus

Trods god modstand fra hjemmeholdet, sejrede Aalborg Håndbold onsdag aften sikkert over Skanderborg Aarhus Håndbold med cifrene 33-28.

Fra starten af aftenens opgør var det tydeligt, at hvis der skulle point på kontoen, ville det kræve mere end i lørdagens sejr i Sparekassen Danmark Arena mod Nordsjælland Håndbold.

De to hold kom begge defensivt stærkt fra land med godt forsvarsspil og flere gode redninger i begge ender.

10 minutter inde var det således helt tæt med en stilling på 4-4, hvor i sær Jesper Nielsen på stregen glimrede med flere gode aktioner.

Få minutter senere var bolden dog havnet yderligere tre gange i det østjyske målnet, mens Simon Gade fortsatte med at hive gode redninger ud af ærmet. Da hjemmeholdet samtidig måtte indkassere kampens første 2-minutters udvisning, blev dette prompte udnyttet til at øge den nordjyske føring yderligere.

Bredden i Stefan Madsens trup begyndte allerede på dette tidspunkt at vise sig med flere gode indskiftninger, og mens værterne måtte tage i mod endnu en udvisning kunne anfører René Antonsen kort efter de 20 minutter sende de hvidklædte gæster op på et seks-måls forspring.

Helt så stor var føringen ikke ved pausen, til trods for en tredje udvisning til hjemmeholdet i slutningen af første halvleg. Stillingen var således 17-13 i nordjysk favør efter de første 30 minutter, bl.a. via fem fuldtræffere fra aftenens topscorer Mikkel Hansen, heraf de fire på straffekast.

Fra anden halvlegs start fik man dog ikke fastholdt grebet om kampen, og mens de nordjyske afslutninger ikke ramte skiven, kunne SAH i modsatte ende spise sig ind på føringen mål for mål.

Flere gange havde østjyderne kontakt, men formåede aldrig at indhente Aalborg-føringen, blandt andet takket været Mads Hoxer Hangaards hammer af en venstrearm, der flere gange denne aften lynede – uden chance for SAH-målvogterne.

Med godt et kvarter tilbage måtte hjemmeholdet derfor atter kigge op fra et nordjysk fem-måls-hul, men selvom SAH i slutfasen forsøgte sig med forskellige taktiske greb, pillede Simon Gade brodden af værternes angreb, og kunne sammen med holdkammeraterne køre en samlet 33-28 sejr i hus.

Dermed fortsætter den fine sæsonstart for Aalborg Håndbold, der lørdag aften tager i mod Lemvig på hjemmebanen i Sparekassen Danmark Arena.

Billetter til den kamp kan købes lige her.

 

Matchfacts HTH Herreligaen

Skanderborg Aarhus Håndbold-Aalborg Håndbold 28-33 (13-17)

Stillinger undervejs

10’ 4-4, 20’ 8-12, 30’ 13-17, 40’ 19-21, 50’ 24-27, 60’ 28-33

Målscorere Aalborg Håndbold

Mikkel Hansen 9, Kristian Bjørnsen 5, Jesper Nielsen 5, Mads Hoxer Hangaard 4, Felix Claar 4, Buster Juul 2, Henrik Møllgaard 1, Lukas Sandell 1, René Antonsen 1, Benjamin Jacobsen 1

Målscorere Skanderborg Aarhus Håndbold

Morten Balling 8, Lars Skaarup 7, Jonatan Mollerup 5, Torben Petersen 2, Thomas Arnoldsen 2, Thor Christensen 1, Kristian Bonefeld 1, Morten Hempel Jensen 1, Hákun West Av Teigum 1

2-minutters udvisninger

Skanderborg Aarhus Håndbold: 5

Aalborg Håndbold: 0

4.187 tilskuere i Ceres Arena

EHF Champions League håndbold i Aalborg.

Aalborg Håndbold - Kolstad Håndbold slut 27-25

Aleks Olah og Gøran Søgaard Johannessen

Returkamp mod Kolstad onsdag

Onsdag aften er der returopgør i Machineseeker EHF Champions League mod de norske mestre fra Kolstad, et opgør som Aleks Vlah her ser frem til. Efter lørdagens skuffende 30-30 resultat...
Lemvig2

Første pointtab en realitet

Efter en energiforladt indsats på udebane mod Lemvig-Thyborøn måtte Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag nøjes med uafgjort 30-30 i Herreligaen. Lørdag eftermiddag var Lemvig-Thyborøn Håndbold næste udfordring for Aalborg Håndbold i...
BF Nordjyske Wallpaper (skin) 2560 x 1440

Black Week starter fredag på webshoppen

Fredag, lørdag og søndag er der Black Week på webshoppen, ligesom der fredag fra 9-15 er åbent i Sparekassen Danmark Arena. Her kan man købe de flotte Black Edition spillertrøjer...

Håndbold i verdensklasse